Nyheder fra gl. site

Nye Lenovo-skærme til både arbejde og underholdning

Lenovo er klar med en helt ny generation af skærme og mini-stationære til dem, der pendler digitalt mellem arbejde og fritid. Det drejer sig om Lenovo Legion Y32p-30 Gaming Monitor og de alsidige ThinkVision-skærme og ikke mindst den fleksible ThinkCentre M60q Chromebox Enterprise. Både de nye ThinkVision T-serie skærme og Lenovo Legion Y32p-30 er bygget med 85 % ABS med genbrugsindhold (PCC) i rammen, bagcoveret, standeren og bundcoveret og leveres i miljøskånsom emballage. Lenovos nye Legion Y32p-30 er rettet både mod grafisk design, gaming og videoproduktion, og lover knivskarp, farvemættet 4K-kvalitet, 144 Hz opdateringshastighed og lynhurtige responstider. Det er muligt at skifte mellem kontocomputeren og hjemmemaskinen med et tryk på KVM-switchen, der sidder på den næsten kantløse31,5″ UHD-skærm. De mange forskellige porte, herunder en HDMI-tilslutning og USB-C-dockingløsningen, gør det muligt at tilslutte, oplade og overføre data mellem mobile enheder og konsoller. Selv når omgivelserne skifter fra dag til nat og omvendt, følger skærmen med takket være Eyesafe Certified 2.0, der beskytter øjet mod blåt lys, og sensorer, der automatisk justerer skærmens lysstyrke i takt med omgivelserne. Ny generation af funktionsrige skærme ThinkVision T32p-30 har en 31,5″ kantløse skærm med 4K UHD-opløsning, 99% sRGB-farvespil og Lenovo lover at den er optimeret til visning fra enhver vinkel. ThinkVisions T34w-30 har en 34″ buet WQHD-skærm med 21:9 billedformat der skulle give en panoramisk oplevelse fra kant til kant. Begge skærme fås med en ét-kabelløsning via usb type c. ThinkVision S25e-30-skærmen kombinerer ydeevne og komfort i en 24,5-tommers FHD-skærm med 99 % sRGB-farvespil og 75 Hz opdateringsfrekvens. Skærmen har et næsten kantløst …. (læs mere her)