Nyhedsbrev

TEST: Headsettet Clear TV giver god tv-lyd og problematisk opsætning

Normalt så tænker jeg ikke tv-lyd når snakken falder på et in-ear-headset, men det nye headset fra Sennheiser, Clear TV, er præcist til den brug – sammen med dit tv. Tanken bag headsettet er, at headsettet kan gøre dialoger bedre når du ser film på dit tv, og på den måde gøre det lettere at følge med. Headsettet har en avanceret algoritme der analyserer lyden og forbedrer dialogen, og resultatet bliver så sendt direkte ind i øregangen på dig. For at forhindre forsinkelse forbinder headsettet sig ikke via bluetooth, men i stedet via en lille forbindelsesboks og dets proprietære trådløse forbindelse, der skal sluttes til tv’ets optiske udgang – nå ja, også til en usb-port, for boksen kræver også strøm. Det var i øvrigt her jeg fik det første problem med Clear TV, for jeg skulle lige have fundet en usb-port på mit tv. Inden jeg går videre med installationen, så skal jeg lige nævne, at der hører en app til headsettet. Via den kan du klare et par forskellige opgaver, herunder opdatere headsettets firmware, vælge niveau for dialogforbedring og så kan du bestemme for meget af lyden i rummet du vil høre. Du kan også bestemme hvordan du vil styre headsettet uden app’en, altså hvordan du skruer op og ned, samt ændrer niveau for stemmeforbedring, direkte på headsettet. Den del var fin, og Sennheiser har lavet en rigtig fin app, der er let at betjene og den har de nødvendige funktioner og ikke alt for mange andre. Virker, virker …. (læs mere her)