Nyheder fra gl. site

Ericsson dropper Mobile World Congress

Det er ikke kun mennesker der bliver offer for Coronavirussen. Den stigende udbredelse har nu fået Ericsson til, for første gang nogensinde, at trække sig fra verdens nok største udstilling om mobilteknologi, Mobile World Congress i Barcelona. Den udmelding kommer fra Ericsson knapt to uger før udstillingen starter. Ericsson skriver at de har udført en stor intern risikovurdering, og valgt at trække sig fra MWC. De fortæller at de som en af de største udstillere på MWC har tusindvis af besøgende på deres stand hver eneste dag, og at selvom risikoen er lav, kan mener de ikke at de kan garantere deres ansatte eller besøgende, at de ikke bliver udsat for smittefare. Sundhed og sikkerhed for vores medarbejdere, kunder og andre interessenter er vores højeste prioritet. Dette er ikke en beslutning, vi har taget let. Vi har set frem til at vise vores seneste innovationer på MWC i Barcelona. Det er meget uheldigt, men vi er overbevist om, at den mest ansvarlige forretningsbeslutning er at trække vores deltagelse tilbage fra dette års begivenhed. Börje Ekholm, President and CEO, Ericsson GSMA, der står bag Mobile World Congress, beklager Ericssons beslutning, men oplyser at de har respekt for deres beslutning. De fremhæver samtidig, at de gør at de kan for at sikre at hverken besøgende eller udstillere bliver udsat for smittefare, og anbefaler besøgende at overholde WHOs anbefalinger i forbindelse med Coronavirussen.
Nyheder fra gl. site

Frygten for Coronavirus bruges i malware-kampagner

Nu er det heldigvis ikke så aktuelt i Danmark endnu, men det er alligevel skræmmende at se, hvordan de cyberkriminelle uden nogen form for skrupler udnytter nationale, såvel som internationale, hændelser som fx Coronavirussen, til at sprede malware. Lige nu ser vi derfor, at de kriminelle bag den kendte Emotet-malware allerede i fuld gang med at at sprede deres egen virus – og de slår i høj grad på elementet af frygt. Coronavirussen (2019-nCoV) har i lang tid domineret nyhederne, og nu udnytter cyberkriminelle folks frygt til at sprede malware. Det er ikke noget nyt, at cyberkriminelle udnytter frygt til at sprede malware, og det er altid en god idé altid at behandle spammails, der handler om store og igangværende hændelser, med omtanke. Bogdan Botezatu, Bitdefender Sikkerhedsforskere hos IBM X-Force har opdaget en aktiv email-kampagne, der udsender inficerede Word-dokumenter. Angiveligt indeholder dokumenterne information om virusudbruddet og forskellige foranstaltninger, man kan tage i brug for at undgå at blive smittet med Coronavirus. Har man aktiveret makroer og åbner et af de vedhæftede Word-dokumenter, vil Emotet-malware automatisk blive installeret på computeren. Selv hvis makroer er deaktiveret, vil du blive bedt om at aktivere dem for at kunne få adgang til dokumentet. Bølgen af inficerede emails fokuserer, for en tid endnu, kun på Asien. Det er dog ikke usandsynligt, at angrebene kan nå Europa, skulle virussen fortsætte med at sprede sig. Modtager man en mail med vedhæftede filer fra en ukendt afsender, bør man sikre sig, at man har opdateret sin sikkerhedsløsning. Derudover …. (læs mere her)