Nyheder

10 forudsigelser om IT-sikkerhed i 2019

IT-sikkerhed fylder mere og mere hos myndigheder, virksomheder, forbrugere og medier. Tag nu senest meldingen fra Forsvarets Efterretningstjeneste om mulig indblanding fra Rusland i det kommende folketingsvalg. Det er dog langt fra den eneste digitale trussel, vi bør bekymre os om i det kommende år. Hos den internationale IT-sikkerhedsvirksomhed Bitdefender holder man hele tiden øje med cyberkriminelles aktiviteter, men man er også nødt til at kigge fremad og være på forkant med udviklingen, hvis man vil skabe værktøjer til morgendagens udfordringer. GDPR viser tænder Den første forudsigelse på listen er positiv. Takket være EU’s indsats for at beskytte personlige oplysninger, så forventer Bitdefender nemlig færre lækager af legitimationsoplysninger. Det skyldes, at sikkerhed i forhold til personoplysninger i højere grad vil blive taget alvorligt på et højt niveau i virksomheder og organisationer for at undgå de meget store bøder, som kan gives til virksomheder. Ransomware vil ikke stige i omfang Ransomware har i mange år været den mest udbredte cybertrussel mod virksomheder og forbrugere, men i 2018 mistede ransomware førstepladsen til en anden populær form for angreb, nemlig cryptojacking. Angreb, der låser eller stjæler filer, er dog stadig den mest rentable angrebsform for de kriminelle, og ransomware er desværre kommet for at blive. Det er dog positivt, at ransomware ikke længere vokser i udbredelse. Det skyldes både, at skurkene har udviklet smag for cryptojacking, men det skyldes også gode sikkerhedsløsninger, som retter sig mod ransomware. Cryptojacking Cryptojacking handler om at udnytte andre menneskers computerkraft til at udvinde kryptovaluta. Der findes næsten …. (læs mere her)