Gold

Jabra Engage 75: Professionel kommunikation, professionelt udstyr

Professionel telekommunikation er afhængig af klar tale. Sidder du i et call center eller i et åbent kontormiljø sammen med mange kollegaer, hjælper det ikke på kundeindtrykket, at man kan høre dine kollegaer grine og grynte i baggrunden. Samtidig er det vigtigt for dig, at du kan høre, hvad der bliver sagt, selvom du sidder i et støjfyldt lokale. Danske Jabra har for nylig lanceret deres Engage-serie, der er det seneste skrig inden for professionelle headset. Engage er baseret på DECT-teknologien, der digitaliserer den trådløse telefonforbindelse, og gør lydkvaliteten renere og klarere. DECT har også forskellige sikkerhedsniveauer, der gør det stort set umuligt for uønskede elementer at lytte med på linjen. Jabra bruger DECT som en key selling-point på deres hjemmeside, eftersom Engage-serien har en DECT-forbindelse med en rækkevidde op til 150 meter. Producenten går et skridt videre, da de annoncerer, at Engage kan opretholde den høje samtalekvalitet og uforstyrret forbindelse i et kontor med mange trådløse enheder. Engage lægger sig også et niveau højere end DECT sikkerhedsniveau C, der ellers betragtes som en høj sikkerhedsstandard, eftersom Jabra kører med en 256-bit AES kryptering – noget du normalt finder i militærkommunikationsudstyr. De to Engage-headset er testet på mit hjemmekontor såvel som i Garmin Danmarks call center, hvor et større antal medarbejdere sad med trådløse DECT-headset, der potentielt set kunne forstyrre forbindelsen på mit. Jeg har testet de to headset med Skype, Zoom, fastnetforbindelse og mobilforbindelse. Tak til Christian Bruun og Garmin Danmark for at stille deres call center til rådighed. …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Så er Jabra klar med Engage, et nyt headset til kontorbrug

Jabra lancerer en ny serie af trådløse headsets, som sætter ny standard for opkaldskvalitet, sikkerhed og antallet af medarbejdere, som på samme tid kan anvende dem, Jabra Engage. Jabra Engage er et helt nyt DECT trådløst professionelt headset, som er udviklet på baggrund af omfattende undersøgelser af de udfordringer, man støder på indenfor kundeservice-erhvervene. Den nye serie imødekommer den stadig foranderlige kunderejse, hvor automatisering erstatter opkald, som førhen blev viderestillet. Som følge heraf er den menneskelige kontakt forbeholdt de kritiske opkald med komplekse spørgsmål og klager, som kræver den højeste standard indenfor samtalekvalitet for at sikre kundetilfredsheden og effektiviteten. I takt med at opkaldene varer længere, står virksomhederne overfor store problemer med de tilgængelige DECT kanaler, der begrænser antallet af medarbejdere i et givent arbejdsområde. Jabra Engage kan forbinde tre gange så mange brugere indenfor et givent område sammenlignet med konkurrerende teknologier, uden at det påvirker oplevelsen af opkaldet i form af en forringelse af lydkvaliteten eller rækkevidden. Med en rækkevidde på op til 150 meter giver Engage også medarbejderne en frihed til at bevæge sig rundt i deres arbejdsmiljø, uden at det influerer på samtalekvaliteten. Derudover leverer dets avancerede støjreducerende mikrofoner og forbedrede højtalere krystalklar lyd, der skaber de bedste samtaler med kunderne hver gang, uanset hvor travlt arbejdsmiljøet er. Den nye serie lægger stor vægt på opkaldssikkerhed. I takt med at cyberkriminaliteten stiger, og kundeopkald involverer flere følsomme data, bliver sikkerheden mere afgørende end nogensinde før. Engage indeholder nye features, der gør det til verdens mest sikre professionelle …. (læs mere her)