Editors choice

TEST: DJI Mic Mini er et spændende og lækkert mikrofonsæt

Jeg bør starte med at pointere at DJI Mic Mini kommer i to forskellige sæt, et der består af to mikrofoner (TX), en modtager (RX) og en oplader kasse – det sæt jeg har testet – og så er der et sæt der består af en mikrofon (TX) og en modtager (RX). For alle der skaber indhold på den ene eller anden måde, er det førstnævnte sæt klart det bedste. Ikke alene giver det mulighed for at have en mikrofon på både dig selv og en person mere, kassen er også en batteriæske, eller power bank om du vil, som oplader mikrofoner og modtager når de placeres i den. Umiddelbart var Mini-betegnelsen en anelse vildledende, for selve æsken er faktisk temmelig stor. Men da jeg åbnede æsken gav ‘mini’ langt mere mening, for både mikrofoner og modtager var små. DJI skriver selv, at mikrofonen kun vejer omkring 10 gram, hvilket ikke er ret meget. En af de store fordele her er, at den ikke hiver ret meget i folks tøj, når du sætter den fast på dem. Æsken indeholder også en adapter, så du kan slutte modtageren til din smartphone via usb-c, og den har en klips der også kan bruges i et kameras cold shoe, hvis du vælger at optage med et sådan. Her skal du så lige bruge det medfølgende audio-kabel, så lyden kommer med på dine optagelser. Mikrofonerne kobler sig automatisk til modtageren når du åbner æsken og så er du ellers klar. En ting mere jeg …. (læs mere her)
Nyhedsbrev

PM: DJI præsenterer DJI Mic Mini

Pressemeddelelse for DJI DJI, den globale leder inden for civile droner og kreativ kamerateknologi, lancerer i dag DJI Mic Mini. DJI har længe været kendt for innovative løsninger til kreative, og med lanceringen af DJI Mic Mini gør DJI det nu endnu lettere for indholdsskabere at optage professionel lyd – uanset tid og sted. DJI Mic Mini giver imponerende lydkvalitet i et utroligt kompakt design til kun 1.395 kr. Det gør det lettere for indholdsskabere at fange klar og dynamisk lyd, uanset hvor de optager. Mikrofonen er endnu et skridt i vores mission om at levere professionelle værktøjer til alle niveauer af kreative brugere. Paul Pan, Senior Product Line Manager hos DJI. Let, bærbar og brugervenlig DJI Mic Mini vejer kun 10 gram, hvilket er mindre end halvdelen af DJI Mic 2, og kan let fastgøres til tøj med en klips eller magnet. Det elegante og diskrete design gør den nem at integrere i ethvert setup, samtidig med at den sikrer komfort ved brug. To niveauer af støjreduktion sikrer, at du opnår klar lyd – selv i støjende omgivelser som messer eller udendørs optagelser. Vindskærme reducerer vindstøj markant og sikrer, at udendørs optagelser fremstår skarpe og professionelle. Et automatisk lydbegrænsningssystem beskytter mod forvrængning ved høje lydniveauer, og lydstyrken kan hurtigt justeres med en drejeknap på modtager-enheden. Det medfølgende opladningsetui holder alle komponenter samlet – to transmittere, en modtager, adaptere og vindskærme – og gør det nemt at transportere og opbevare udstyret. Detaljerig og stabil lydoptagelse DJI Mic Mini er udstyret …. (læs mere her)