Jeg bør starte med at pointere at DJI Mic Mini kommer i to forskellige sæt, et der består af to mikrofoner (TX), en modtager (RX) og en oplader kasse – det sæt jeg har testet – og så er der et sæt der består af en mikrofon (TX) og en modtager (RX).
For alle der skaber indhold på den ene eller anden måde, er det førstnævnte sæt klart det bedste. Ikke alene giver det mulighed for at have en mikrofon på både dig selv og en person mere, kassen er også en batteriæske, eller power bank om du vil, som oplader mikrofoner og modtager når de placeres i den.
Umiddelbart var Mini-betegnelsen en anelse vildledende, for selve æsken er faktisk temmelig stor. Men da jeg åbnede æsken gav ‘mini’ langt mere mening, for både mikrofoner og modtager var små. DJI skriver selv, at mikrofonen kun vejer omkring 10 gram, hvilket ikke er ret meget. En af de store fordele her er, at den ikke hiver ret meget i folks tøj, når du sætter den fast på dem.
Æsken indeholder også en adapter, så du kan slutte modtageren til din smartphone via usb-c, og den har en klips der også kan bruges i et kameras cold shoe, hvis du vælger at optage med et sådan. Her skal du så lige bruge det medfølgende audio-kabel, så lyden kommer med på dine optagelser.
Mikrofonerne kobler sig automatisk til modtageren når du åbner æsken og så er du ellers klar. En ting mere jeg lige vil nævne er modtageren har en drejeknap der bruges til at justere gain, så hvis det er nødvendigt for optagelserne, så er det en mulighed.
Men min erfaring var dog, at DJI Mic Mini havde virkelig godt styr på optageniveauerne under brug. Jeg oplevede ikke clipping eller overstyring, og det var ikke nødvendigt for mig at benytte den justeringsmulighed. Men jeg satte pris på at den var der.
Under brug savnede jeg en visuel indikering af optagestyrken på modtageren. Jeg ved godt at jeg kunne se det på min smartphone eller kamera under brug, men nogle gange var jeg ikke lige ved kameraet – eller jeg stod selv foran det – og så var det umuligt at se optageniveauerne.
Der medfølger forresten også et par vindsokker der let klippes på mikrofonerne. Faktisk var der to forskellige med til hver mikrofon. En i sort og en i grå med sorte pletter – tænker at de kan det sammen, men at det handler om hvor de skal placeres så de passer ind.
Mikrofonerne kan sættes dem der skal bære den på to måder. Enten ved brug af den indbyggede klips eller ved at bruge den magnet der sidder på magneten. Den placeres så bag tøjet og mikrofonen sættes uden på. Det gør at du kan placere mikrofonen hvor det ville være svært hvis du kun havde klipsen til gængelig.
Jeg vil godt have lov til at rose optagekvaliteten. For DJI Mic Mini gør et virkelig godt job. Den har en rigtig god indbygget støjreduktion, som sikrer at der ikke kommer for meget forstyrrende med på optagelserne, og lyden er dejlig detaljeret med fin klang, der gør det let at arbejde videre med lyden bagefter.
Der er en app til systemet, men den giver mest mening, hvis man også bruge andre DJI-produkter sammen med mikrofonsystemet. Personligt brugte jeg slet ikke den app – DJI Mic Mini kunne alt den skulle ‘as is’.
Bedømmelse
Samlet vurdering 95%

DJI Mic Mini er et skønt lille mikrofonsystem. Det er let at sætte op og hurtigt at komme i gang med at bruge.
Jeg savner muligheden for at bruge den på de ældre modeller af iPhone – det er jo trods alt ikke alle der har fået de nye modeller endnu.
Jeg kunne også godt have brugt en indikering af lydniveauet uden at skulle kigge på mit kamera eller smartphone.
Men ellers er der ikke meget at komme efter. Det er et virkelig skønt mikrofonsystem, der leverer et rigtig godt resultat til en meget rimelig pris.
Du kan læse mere om DJI Mic Mini her.
DJI Mic Mini koster i skrivende stund omkring 1.400 kroner.
-illustration2.jpg)