Nyheder fra gl. site

Google introducerer nye funktioner i deres online kontorsuite

Det er blandt programmerne Docs og Sheets der har fået et par nye funktioner tilført. Docs og Sheets er en del af Googles såkaldte Workspaceprogrammer, en række onlineværktøjer der skal give et alternativ til Microsofts Office 365 suite. En af de nye funktioner er ‘Smart Chip’, der skulle gøre det lettere at tagge personer, eller linke til filer og møder i Docs. Ved at bruge tegnet ‘@’ dukker der en menu op med forslag til relevante filer og kontakter du kan linke til. Her og nu er funktionen som sagt til Docs, men Google oplyser at den også vil dukke op til Sheets i løbet af de næste par måneder. En anden funktion er ‘Sideløse dokumenter’, som er et nyt sideformat til Docs. Den funktion fjerner sidestrukturer og du får i stedet en stor flade, eller et kanvas, du kan udvide og tilpasse til den skærm du arbejder på. Funktionen skulle gøre det lettere for dig at arbejde med brede tabeller eller store billeder, og Google lover at du altid kan skifte tilbage til normal sidestruktur, hvis du skal skrive dokumentet ud. Hvordan layoutet så bliver besluttet forlyder der dog intet om fra Google. Der er også kommet en dosmerseddel i Docs. Funktionen gør det muligt at oprette tjeklister i både web og mobiludgaven af Docs, og snart skulle det også blive muligt at tildele opgaver på tjeklisten til andre brugere du arbejder sammen med. Alle vil så kunne se deres to-do-lister i Google Tasks. Docs får også nye funktioner …. (læs mere her)