Gold

Jabra Engage 75: Professionel kommunikation, professionelt udstyr

Professionel telekommunikation er afhængig af klar tale. Sidder du i et call center eller i et åbent kontormiljø sammen med mange kollegaer, hjælper det ikke på kundeindtrykket, at man kan høre dine kollegaer grine og grynte i baggrunden. Samtidig er det vigtigt for dig, at du kan høre, hvad der bliver sagt, selvom du sidder i et støjfyldt lokale. Danske Jabra har for nylig lanceret deres Engage-serie, der er det seneste skrig inden for professionelle headset. Engage er baseret på DECT-teknologien, der digitaliserer den trådløse telefonforbindelse, og gør lydkvaliteten renere og klarere. DECT har også forskellige sikkerhedsniveauer, der gør det stort set umuligt for uønskede elementer at lytte med på linjen. Jabra bruger DECT som en key selling-point på deres hjemmeside, eftersom Engage-serien har en DECT-forbindelse med en rækkevidde op til 150 meter. Producenten går et skridt videre, da de annoncerer, at Engage kan opretholde den høje samtalekvalitet og uforstyrret forbindelse i et kontor med mange trådløse enheder. Engage lægger sig også et niveau højere end DECT sikkerhedsniveau C, der ellers betragtes som en høj sikkerhedsstandard, eftersom Jabra kører med en 256-bit AES kryptering – noget du normalt finder i militærkommunikationsudstyr. De to Engage-headset er testet på mit hjemmekontor såvel som i Garmin Danmarks call center, hvor et større antal medarbejdere sad med trådløse DECT-headset, der potentielt set kunne forstyrre forbindelsen på mit. Jeg har testet de to headset med Skype, Zoom, fastnetforbindelse og mobilforbindelse. Tak til Christian Bruun og Garmin Danmark for at stille deres call center til rådighed. …. (læs mere her)