Nyheder fra gl. site

Den nye Volvo EX30 får masser af plads – trods størrelsen

Den kommende lille SUV, EX30, skulle ifølge Volvo Cars være optimeret så den har masser af opbevaring og plads, til trods for at den er en lille bil. Volvo Cars fortæller at de har haft fokus på at reducere materialeforbruget, samt at optimere pladsen i den nye bil. Det skulle blandt andet betyde at bilen er designet med en soundbar, der dækker hele instrumentbrættets bredde. Det skulle dog stadig være muligt at tilføje flere højttalere, uden at der er gået på kompromis med lyden. Lydsystemet skulle forresten komme fra Harman Kardon. Bilen bliver udstyret med en 12″ skærm der indeholder hele bilens infotainmentsystem, som skulle gøre det muligt for føreren at fokusere på kørslen. Infotainmentsystemet skulle forresten være kompatibelt med 5G, hvor det er tilgængeligt. Om det så betyder at der medfølger trådløst bredbånd til bilen, fortæller Volvo Cars ikke noget om. Muligheden for at det er et tilkøbs abonnement er der også.
Nyheder fra gl. site

Volvo Cars klar med kompakt SUV

D. 7. juni lancerer Volvo Cars, eller Volvo som vi bedste kender dem som, en ny elbil i Danmark. Denne gang er det en lille fuldelektrisk kompakt SUV, Volvo EX30, og den kan både ses og bestilles når den den lanceres til sommer. Endnu er der ikke så mange detaljer frigivet om bilen, men Volvo fortæller at det er en efterfølger til deres SUV Volvo EX90, der var begyndelse på Volvos rejse ind i den elektriske bilverden – hvilket er en sandhed med modifikationer, for Volvo er medejer af elbilmærket Polestar. Men som rendyrket Volvo-model er det sandt nok. Volvo fortæller at de har en ambition om at blive et 100% elektrisk bilmærke inden 2030, og blive en klimaneutral virksomhed inden 2040. De fortæller videre at Volvo EX30 er vigtig for Volvo i Danmark, for de danske bilkunder har længe efterspurgt Volvos Recharge-biler, der dækker over både fuldelektriske biler og plug-in-hybridbiler. I efteråret 2022 besluttede Volvo Car Denmark at stoppe al salg af biler, der udelukkende kører på benzin eller diesel. Det bliver spændende at se hvad Volvo EX30 bliver for en sag.