Den nye Volvo EX30 får masser af plads – trods størrelsen

Med omkring en uge tilbage til lancring, løfter Volvo Cars lidt mere af sløret for deres kommende fuldelektriske bil, EX30

Volvo EX30. Foto: Volvo Cars

Den kommende lille SUV, EX30, skulle ifølge Volvo Cars være optimeret så den har masser af opbevaring og plads, til trods for at den er en lille bil.

Volvo Cars fortæller at de har haft fokus på at reducere materialeforbruget, samt at optimere pladsen i den nye bil. Det skulle blandt andet betyde at bilen er designet med en soundbar, der dækker hele instrumentbrættets bredde.

Volvo EX30. Foto: Volvo Cars

Det skulle dog stadig være muligt at tilføje flere højttalere, uden at der er gået på kompromis med lyden. Lydsystemet skulle forresten komme fra Harman Kardon.

Bilen bliver udstyret med en 12″ skærm der indeholder hele bilens infotainmentsystem, som skulle gøre det muligt for føreren at fokusere på kørslen.

Infotainmentsystemet skulle forresten være kompatibelt med 5G, hvor det er tilgængeligt. Om det så betyder at der medfølger trådløst bredbånd til bilen, fortæller Volvo Cars ikke noget om. Muligheden for at det er et tilkøbs abonnement er der også.

About Lars Bennetzen 4127 Articles
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.