TEST: Overflødig strøm til ny SodaStream-maskine

Den nye SodaStream E-Duo er spændende - men strømmen er overflødig, og har et par andre udfordringer

SodaStream E-Duo. Foto: SodaStream

Det er fedt at kunne lave danskvand hjemme. Personligt drikker jeg langt mere vand, hvis jeg har noget boblevand stående i køleskabet (altså det uden alkohol), og jeg har i mange år haft en helt traditionel, uelektrisk SodaStream-maskine stående til stor glæde for hele huset.

Men produkter skal videreudvikles, og SodaStream har tydeligvis ment, at nu var det tid til at sætte strøm til deres klassiske danskvandsmaskine.

Så jeg har testet den helt nye E-Duo maskine, der har fået adskillige designmæssige opdateringer, og ikke mindst har det fået funktionen med at maskinen kan give tre forskellige mænger CO2 med et tryk på en knap.

Nyt og anderledes design

Designet på E-Duo er markant anderledes end tidligere maskiner. Og jeg kunne ikke helt lade være med at falde for designet ved første øjekast. Maskinen er nærmest et lukket tårn, der åbner ved at du drejer et håndtag til højre. Hele toppen flytter sig derefter op, og en holder til flasken med vand åbner. Det sker godt ud, og maskinen er langt mere diskret på den måde.

SodaStream har også lavet en anden montering af gaspatronen. Hvor den før skulle skrues fast, så skal den i E-Duo bare placeres i en holder, og et klampe skal lukkes. Smart montering, det er der ingen tvivl om. Men det betyder også, at de gamle patroner ikke længere kan bruges – SodaStream har lavet en ny type gaspatroner til denne type maskine.

SodaStream E-Duo. Foto: SodaStream

En anden konsekvens af den designændring er, at tredjeparts gaspatroner indtil videre ikke kan bruges. En smart lille manøvre fra SodaStream, indtil videre er vi alle tvunget til at købe deres patroner. Der skal nok komme tredjeparts patroner igen, men indtil videre har jeg ikke kunne finde nogle.

Kræver strøm

Maskinen ændrer sig også ved, at den kræver strøm for at fungere. I toppen af maskinen er der nemlig tre knapper med hhv. 1, 2 og 3 prikker. De giver forskellige mængder CO2 til dit danskvand, og alt du skal gøre er at trykke på knappen der giver den mængde CO2 du ønsker.

Her har jeg så et par problemer. For at den kræver strøm betyder også, at jeg ikke bare lige kan tage den med, og forvente at bruge den. Den vil nemlig ikke virker uden strøm.

Det betyder også at jeg ikke bare kan placere den hvor jeg vil i mit køkken – den skal stå i nærheden af en stikkontakt – igen irriterende.

Fungerer fint – og dog…

Det bringer mig til funktionen. For umiddelbart fungerer maskinen fint, men det gør den så ikke helt alligevel. For jeg oplevede fra tid til anden, at den bare gav så meget CO2 til mit danskvand, at det boblede over inde i maskine.

Det i sig selv gav et par helt specielle udfordringer. Dels kom der vand på mit køkkenbord, dels skulle jeg gøre den holder/rør rent som flasken står i. Det krævede at jeg skulle fjerne den holder der er nede i holderen, og derefter have en klud eller et viskestykke derned for at tørre vandet op. Samtidig var det tæt på umuligt at få alt vandet op fra bunden, for der er lille fastgørelsesplade derned der ikke kan fjernes, og det betyder at vand god kan ligge derned, selv efter et besøg af viskestykket.

Det var specielt ved nye patroner det skete – og når jeg valgte maksimal mængde CO2 – men det burde bare ikke ske.

Flotte flasker

Det er ikke kun gaspatronerne SodaStream har ændret på. De har også lavet nye flasker du laver danskvandet i. Det sæt jeg fik til test indeholdt to forskellige flakser, en af plast og en af glas. Og de er markant flottere end dem jeg kender fra den gamle maskine.

Så jeg er glad for den designændring, men den betyder også at du ikke kan bruge dine gamle flasker – de passer bare ikke længere. Men det passer mig nu ganske fint, de gamle var ikke specielt kønne, mens de nye – specielt glasflaskerne – er pæne nok til at komme ind på bordet når der er gæster.

Bedømmelse

Samlet vurdering 65%

E-Duo fra SodaStream har givet mig mange kvaler under min test. Jeg kan godt lide det nye design, både på maskinen og på flaskerne. Men jeg er langt fra begejstret for at SodaStream har sat strøm til deres klassiske produkt.

Ikke så meget fordi de har sat strøm til den, men fordi jeg ikke rigtig føler at jeg får noget ud af det. Maskinen kan i realiteten ikke andet end min gamle maskine kan, og ideen med automatisk at dosere mængden af CO2 er en gimmick. Jeg vil påstå at vi alle giver samme mængde her eneste gang, og at langt de fleste af os, bare vil have den maksimale mængde.

Jeg er heller ikke glad for, at maskinen nu er bundet til en placering, at den er så vanskelig at rengøre, eller at jeg er tvunget til at købe en ny type gaspatroner.

Alt i alt har jeg følelsen af, at maskinen er fremstillet udelukkende for at have noget nyt, der skal sikre at vi igen køber gaspatroner fra SodaStream – og så bare for at have noget nyt.

Du kan læse mere om E-Duo her.

Ifølge SodaStream ligger prisen på omkring 1.200 kroner.

Det koster SodaStream E-Duo inkl. gaspatron lige nu

Tjek priser på bredbånd

Tech-Test har indgået et samarbejde med Samlino så du kan tjekke bredbåndspriser og ikke mindst muligheder for bredbånd på din adresse.

Det er helt gratis og Samlino skal ikke bruge andet end din adresse for at levere priser til dig.

Når du har indtastet adressen i feltet herunder, bliver du sendt til Samlino, hvor du får vist resultatet, og hvor du kan indsætte flere filtre, hvis du har bestemte behov for dit bredbånd.