Nyheder

Nu kan du finde (næsten) alt med Apples Find My

Apple har et kæmpe ‘Find My’-netværk, bestående af alle der har en Apple-enhed med ‘Find My’-aktiveret, hvilket nok er langt hovedparten. Og nu har Apple så lige lanceret en opdateret version af app’en Find, der gør at også tredjepartsprodukter kan benytte søgefunktionerne i Apples Find-netværk, der forresten består af flere hundrede millioner Apple-enheder. Det betyder at producenter som Belkin, Chipolo og VanMoof allerede nu kan fås i versioner, der kan findes gennem Find-netværket. Udviklere der ønsker at knytte deres produkter til Find-netværket skal overholde de krav og funktioner til beskyttelse af anonymitet, som Apple har udstukket, og som beskytter brugernes private data. Apple har samtidig lanceret et udkast til specifikationer for producenterne af chipsets, som vil blive udgivet i løbet af foråret. Dermed vil producenter af tredjepartsprodukter kunne udnytte fordelene ved Ultra Wideband-teknologien i Apple-enheder udstyret med U1, som skaber en mere nøjagtig og retningsbevidst oplevelse, når de er i nærheden.