Business

Hver tredje computer med biometrisk data er inficeret med malware

Kasperskys it-sikkerhedsforskere har analyseret malware på de computere og servere, som de dagligt beskytter.  Her blev et betydeligt antal konventionelle malware-programmer blokeret, bl.a. moderne fjernadgangs-trojanere (5,4%), malware til phishing-angreb (5,1%), ransomware (1,9%) og trojan bankers (1,5%). Dét viser rapporten “Threats for biometric data processing and storage systems”, som bygger på årets første ni måneder og er udarbejdet af Kaspersky ICS CERT. Det bliver mere og mere normalt, at skifte de traditionelle godkendelsesmetoder, som login og adgangskoder, ud med biometrisk data. Biometri-baseret autentificering bruges også til at få adgang til kontorer og bygninger, til industrielle it-systemer, til både personlige og arbejdscomputere og mobiltelefoner. Som med mange andre teknologier, der har udviklet sig hurtigt, har biometriske autentificeringssystemer vist sig at have betydelige ulemper. De største mangler skyldes manglende it-sikkerhed. ”Vores forskning viser, at den nuværende situation med biometrisk datasikkerhed er kritisk og skal bringes til offentlighedens kendskab. Selvom vi mener, at vores kunder er forsigtige, er vi nødt til at understrege, at de mange sikkerhedstrusler, som vi har opdaget og forhindret, kunne have fået alvorlige konsekvenser. Særligt udsatte er databaser, hvor biometrisk data gemmes,” siger Kirill Kruglov, senior sikkerhedsekspert fra Kaspersky ICS CERT. Biometriske data kan ikke ændres Er ens adgangskode blevet stjålet, så kan man gå ind og ændre den til en anden og dermed beskytte sin enhed. Men er ens biometriske data først stjålet, så er der ingen vej tilbage. ”I dag er vores kroppe blevet nøglen til digital autentificering og vi erstatter udskiftelige adgangskoder med noget, vi ikke kan …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Harddisk med fingeraftrykslæser

Den nye Verbatim Fingerprint Secure Hard Drive bruger en kombination af AES 256-bit hardwarekryptering og biometrisk teknologi for at kryptere alle data på drevet i reeltid, og dermed sikre de data der ligger på harddisken. Det betyder at selvom drevet mistes eller tabes, så kan andre ikke tilgå data på disken. Det indbyggede fingeraftrykssystem tillader adgang for op til otte brugere og en administrator. Når systemet er sat op, kan brugere låse og låse op for enheden ved at bruge deres fingeraftryk. Harddisken gemmer ikke kodeord på computeren eller i systemets hukommelse, hvilket gør softwaren rimelig sikker. Harddisken skal sættes op på en Windows computer, men når det først er gjort, kan den bruges både på pc og Mac. Drevet har en usb 3.1 Generation 1 interface, og kommer med såvel et usb-c til usb-a kabel såvel som en usb-c adapter til at forbinde til andre enheder. Drevet er allerede i handlen nu og kan købes til omkring £150 for 2TB versionen eller for omkring £115 fro 1TB versionen.
Nyheder fra gl. site

Lenovo og Intel leverer enklere og mere sikker online identitetsbekræftelse

81 procent af alle datalæk eller sikkerhedsbrud sidste år skyldtes kodeord, som enten var svage, for generelle eller stjålne. Samtidigt er phishing-forsøg vokset med 65 procent sammenlignet med året før. Beskyttelse af det digitale privatliv, identitet og alle typer af data er således vigtigere end nogensinde og kræver derfor også mere robuste sikkerhedsprocedurer. Lenovo og Intel har derfor netop annonceret de første indbyggede fingeraftrykslæsere med identitetsbekræftelse til PC’er for at understøtte brugeres online browsing, arbejde og shopping. Ved at bruge Intel Online Connect på 7th og 8th generation af Intel Core-processorer, integrerer Lenovo identitetsbekræftelse direkte i kernen af PC’erne og giver dermed enklere og mere sikker adgang, når der logges ind på populære hjemmesider som PayPal, Google, Dropbox og Facebook. Den nye teknologi er tilgængelig på de nyeste PC’er fra Lenovo. Se den fulde liste nedenfor. I stedet for at afhænge af adgangskoder som den eneste måde at bekræfte sin identitet, når man skal logge ind på websteder, kan brugere nu blot ved at lægge en finger på den integrerede fingeraftrykslæser sikkert bekræfte deres identitet. Dette øger beskyttelse af brugerne og mindsker chancerne for misbrug. De nye løsninger til identitetsbekræftelse er: UAF fingeraftryksaflæser: Med blot et ryk med fingeren på en fingeraftrykslæser integreret i PC’en, kan brugere nu nemt bekræfte deres identitet, når de eksempelvis logger ind på deres PayPal-account. U2F med indbygget 2-factor identitetsbekræftelse: U2F er en ekstra sikkerhedsfaktor, som er integreret i identitetsbekræftelsen, når brugerne logger på et websted ved hjælp af deres standard bruger-id og adgangskode. I …. (læs mere her)