Nyheder

Google lancerer hurtig Gemini 3 Flash i søgemaskinen

Google har i dag præsenteret en ny tilføjelse til deres serie af kunstig intelligens. Modellen har fået navnet Gemini 3 Flash, og formålet er at kombinere avanceret AI med kortere svartider. Udrulningen af den nye teknologi er påbegyndt med øjeblikkelig virkning. Den nye Flash-model integreres bredt i Googles økosystem. I Googles søgemaskine bliver Gemini 3 Flash nu standardmodellen for funktionen ‘AI-tilstand’ på globalt plan. Samtidig bliver modellen tilgængelig i selskabets chatbot, hvor brugerne aktivt kan vælge den som et hurtigere alternativ til den mere ressourcetunge ‘Thinking’-model, når der skal løses komplekse opgaver. Multimodal og hurtig respons Teknisk bygger Gemini 3 Flash på forbedrede ræsonneringsevner sammenlignet med tidligere versioner. Modellen er multimodal, hvilket betyder, at den kan håndtere og forstå input på tværs af tekst, billeder og video. Ifølge Google gør denne arkitektur det muligt at besvare selv komplicerede forespørgsler med høj præcision, samtidig med at ventetiden for brugeren holdes nede. Funktionen AI-tilstand, der blev introduceret tidligere på året, fungerer som et supplement til den traditionelle søgning. Den er designet til at håndtere udforskende spørgsmål – eksempelvis detaljeret rejseplanlægning eller guides – hvor brugeren har behov for sammenfattende svar baseret på opdateret viden i realtid. Funktionen inkluderer fortsat kildehenvisninger, så det er muligt at verificere oplysningerne. Opgradering af brugeroplevelsen Med ‘Flash’ som medlem af Gemini 3-familien er der kommet et alternativ, som er hurtigere og billigere – men stadig intelligent. Det giver en solid opgradering til både chatbot og søgemaskinens AI-tilstand, som begge bliver mere intuitive. Jesper Vangkilde, kommunikationschef for Google …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Den nye Chrome-browser gør det sværere at bruge Flash

Adobe Flahs kommer vi til at døje med et lille års tid endnu, men med den nye version af Chrome-browseren bliver det ret kompliceret at bruge den. Chrome 76, som versionen hedder, blokerer Flash-elementer som standard, og lukker ned for alle Flahs-funktioner som standard. Det er muligt at åbne op for dem, men det er tydeligt at Google ikke ønsker at vi skal bruge Flash længere – hvilket er meget forståeligt, det er et sikkerhedsmæssigt sort hul. Men hvad mange vil elske og få vil hade er, at det ikke længere vil være muligt for websites at opdage når din Chrome-browser går i Incognito-tilstand. Det skulle umiddelbart ikke betyde det store, men der er rigtig mange websites, blandt andet flere store aviser, der tillader dig at læse f.eks. 3 daglige artikler gratis, men når du vil læse nr. 4, så rammer du en betalingsmur. Derfor bruger mange aviser den funktion, at de nægter dig adgang hvis du kommer i Incognito-tilstand. Hvis de ikke længere kan opdage det, så vil de heller ikke kunne forhindre dig i at læse alle de gratis artikler du vil, og tvinge dig over til deres betalingsmur. Men mon ikke der hurtigt vil komme en funktion der alligevel vil kunne opdage den nye, hemmelige, Incognito-tilstand? Nå ja – der er også kommet en forbedring til Dark Mode, for webudviklerne kan nu programmere deres website til automatisk at vise en mørk version af deres website, hvis du besøger sitet i Dark Mode-tilstand. Du kan læse mere om …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Adobe dræber endelig Flash

Steve Jobs var den første der så problemerne med Adobe Flash, da han tilbage i 2010 bandlyste Flash fra hans iPhone. Ikke alene krævede det for mange ressourcer at afvikle det var også alt for usikkert, og bygget til en mus ikke til et touch-skærm. Tirsdag i sidste uge annoncerede Adobe så endelig, at de nu vil stoppe og distribuere deres Flash Player, og at det bliver i 2020 den såkaldte End-of-Life nås. Der er nu næppe nogen der bliver specielt kede af det af det, for nettet bliver både hurtigere og mere sikkert uden dette sikkerhedsmæssige gennemhullede produkt. Men indtil da bliver du og resten af nettet nødt til at finde ud af, hvordan du klarer det når du bliver mødt af steder der stadig gør brug for Flash.