Nyheder fra gl. site

Rygte: Xiaomi på vej med dobbelt foldbar smartphone

Det er LetsGoDigital der, vanen tro, har lavet en rendering af et kommende produkt. Baseret på rygter og patenter har de fremstillet tegninger der viser, hvordan den kommende foldbare smartphone fra kinesiske Xiaomi kan komme til at se ud. LetsGoDigital plejer for resten at have ret når det kommer til deres gæt på, hvordan de kommende smartphones kommer til at se ud, så mon ikke det også gælder her. Vi ved allerede at Xiaomi har planer om en foldbar smartphone, de rygter har de allerede selv bekræftet i en video med deres CEO der viser en prototype. Og hvis du kigger på billederne her i artiklen (der kommer fra LetsGoDigital), vil du kunne se at der næppe er langt fra gæt til virkelighed. Mobilen åbner op til en meget tynd tablet, der næsten ingen kant (bezel) har, og du folder de to sider ind på bagsiden af mobilen. Designet ser super elegant ud, og mobilen er ikke specielt tyk når den er foldet sammen. På toppen sidder der en tænd/sluk-knap og i bunden finder du så et usb-c-stik. På videoen ser det også ud som om den er let at betjene når den er i tablet form, men hvad vi absolut ikke ved noget om er kameraet. På videoen og de renderinger vi har fra LetsGoDigital, er der ingen linser at se på tablet-siden, så hvor det er placeret er et godt spørgsmål, for hvis det er placeret på bagsiden, hvad sker der så når du lukke smartphonen sammen? Tech-Test …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

MWC 2019: Så kom den foldbare smartphone fra Huawei – næsten altså

Vi vidste det jo godt – at en del af gårsdagens store lancering fra Huawei, ville være en foldbar smartphone. Og det viste sig også at være sandt. En smartphone der har skærmen på ydersiden, som dermed har to forskellige skærme, og som åbner op til en ret stor smartphone, eller faktisk næsten en tablet. I sammenklappet tilstand har forsiden en skærm på 6,6” og bagsiden en skærm på 6,38”. Og når du åbner den, bliver skærmen hele 8”. Og der er ingen ’notch’, intet hak. Alt er skærm – en skærm stort set uden ramme/bezel. Navnet på mobilen bliver Mate X, og er, eller rettere vil blive, Huaweis næste store flagskib. For selvom de fremviste mobilen i dag, så er det altså ikke en mobil vi skal forvente at se i danske butikker lige med det første. Richard Yu fra Huawei lovede at den ville komme på markedet i midten af 2019, men det forlyder, at vi næppe kommer til at se mobilen før i 2020 i Danmark. Men så er der også tid til at spare op, for den bliver hamrende dyr. Med en pris på lige over 2.200 Euro, eller over 17.000 gode danske kroner, er det en af de dyreste mobiler på markedet jeg endnu har set. En af de ting som foldbare mobiler nødvendigvis lider under er, at når du folder dem sammen, så bliver de dobbelt så tykke som når de er foldet ud. Huawei har faktisk løst det elegant, ved at holde tykkelsen …. (læs mere her)