Hardware

Nåååh ja, og så kan de afspille lyd!

Vi lever i lyse tider. I dag kan vi ikke komme udenom RGB-belysning i gaming-mus, spiltastaturer – sågar headsets er spækket med lys. Det er som om, alle de store gaming-hardwareproducenter har set lyset. Men hvad er der revolutionerende ved vekslende lys i en mus? Hvorfor er det et unikt selling-point, at et tastatur kan have forskelligt farvet lys i forskellige taster på én gang? Flot er det, men en revolution? Nej. Forbedrer RGB-belysning dine egenskaber, når du spiller? Ikke synderligt. Logitech har taget et andet approach med deres G560 PC-højttalere, som er designet til gaming. Højttalernes intelligente belysningssystem… ja, jeg ved det, stort set alle producenter bruger begrebet, ”intelligent belysning”, men Logitech har faktisk fat i noget her. RGB-belysning set i et andet lys For G560 har ikke blot vekslende RGB-belysning bagtil og i siden, som vores Facebook-video vidner om – lys og kulør kan tilpasses hændelser i dit spil takket være Audio Visualizer. Befinder din spilkarakter sig i et dystert, men roligt miljø, er der kolde, mørke farver, højttalerne bruger i længere intervaller.  Bryder helvede løs med finder fra alle sider, er det lyse og kraftige farver som rød, gul og orange i intervaller, som matcher lydeffekterne i spillet. Taber du eksempelvis et slag i Total War: Warhammer II, lyser en kraftig rød farve i begge højttalere, hvilket har lidt samme effekt, som den overfyldte saltbøsse over det åbne sår. Ikke desto mindre er det Logitechs brug af RGB-belysningen en fed feature, der tilfører dine spil ekstra stemning. …. (læs mere her)