Nyheder fra gl. site

Gamere identificerer sig i højere grad med deres online alter-ego end deres virkelige identitet

Videospil er ikke bare en hobby eller tidsfordriv. For mange er det en helt essentiel del af deres personlighed. Faktisk i en sådan grad, at det kan være nemmere at identificere sig med sit virtuelle jeg end det fysiske.  I en undersøgelse iværksat af Lenovo blandt 7.010 gamere på tværs af Europa svarer 52 procent, at de identificerer sig mere med deres online alterego end deres egen, virkelige identitet. 58 procent føler sig desuden som deres mest autentiske selv, når de gamer derhjemme. Dermed overgår det samværet med familie og venner, som ifølge 52 procent bringer deres mest autentiske selv frem. Derfor lancerer Lenovo i samarbejde med AMD nu fem stickers under navnet Legion ”Second Skin”, der skal gøre det nemmere for gamere at forene deres virkelige liv med deres digitale identitet. De fem stickers er tegnet af Salva Espin, der er en anerkendt spildesigner og tidligere har tegnet Marvel-tegneserier som Deadpool og X-Men. Illustrationerne indbefatter blandt andet en ridder, der tjekker sin medicinbeholdning, og en troldmand på udflugt til kaffemaskinen. I alt bliver der lanceret seks stickers gennem Lenovos online Legion-community. De fem er tegnet af Salva Espin, mens det sjette vil blive valgt med afsæt i en konkurrence, hvor alle kan indsende deres eget design.  Konkurrencen foregår gennem Lenovos Legion-community, og der er deadline for at indsende designs den 26. januar. Herefter vil Salva Espin vælge sin personlige favorit og hjælpe vinderen med at forvandle konceptet til det sjette og sidste Second Skin-design. Nordiske brugere kan få adgang til …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Amazon lancerer afbetaling for amerikanske gamere

Hvis man skal mænge sig med gamere på topniveau, så nytter det ikke noget, at man kommer slæbende med en computer med specs, der toppede for fire år siden. Ud over at det er lækkert at have det bedste grej, så tæller hvert mikrosekund man kan presse ud af udstyret, uanset om man spiller Counter Strike eller Fortnite. Men det bedste grej er også tit det dyreste, og hvis man ikke har en fantastisk økonomi, hvilket nok dækker en del gamere, så kan det være svært at ride med på bølgen. Men det vil Amazon nu lave om på i deres online-butik. Det skal være muligt at købe det dyre udstyr på afbetaling, så man kan sprede udgiften ud over fem måneder. Men i modsætning til de fleste afbetalingsordninger, der findes herhjemme, så koster det ikke en rød reje i renter hos Amazon. Og så er det rent faktisk en model, der kan bruges, uden at man bliver trukket for alle mulige renter og gebyrer hver måned. Så prisen er altså den samme, men delt op i fem afdrag. Kun i USA Selv om det er fristende at hoppe på Amazon og bestille det grafikkort, du har drømt om i flere uger, så må alle andre end amerikanere lige klappe hesten. Ordningen er lige nu kun tilgængelig i USA og gælder kun udvalgte produkter. Men hvis det bliver en succes, og hvis Amazon udbreder muligheden til resten af verden, så er der ingen tvivl om, at det snart bliver endnu sværere …. (læs mere her)