Nyheder fra gl. site

Chatbotten Gemini integreres med Gmail, Maps og YouTube

Google opgraderer deres chatbot, Gemini, der gør at den kan tale direkte sammen med en række af søgegigantens øvrige tjenester, så som Gmail, Docs, YouTube, Maps, Hotels og Flights. Ifølge Google betyder det, at hvis du er ved at planlægge en ferie til Mallorca, så kan du få Gemini til at finde en bestemt korrespondance om turen i din Gmail-indbakke, og opsummere detaljerne. Herefter kan du spørge ind til flyrute og hoteller på bestemte datoer, finde YouTube-videoer der viser seværdigheder og meget mere. Den tætte integration blev oprindeligt lanceret på engelsk, men nu understøtter den 40 sprog, herunder dansk. Det er ikke påkrævet at integrere Gemini med dine Google-tjenester, men et tilbud – oplyser Google. Vi udvikler hele tiden Gemini, så den hjælper brugerne med at blive mere kreative og produktive og på den måde spare tid i hverdagen. Når den kan tale direkte sammen med andre apps, bliver det lettere at finde og overskue information. På den måde drager chatbotten nytte af en langt større del af Googles økosystem. Jesper Vangkilde, kommunikationschef hos Google Danmark i en pressemeddelelse. Integrationen går også tæt ind i Googles browser, Chrome, hvor du fremover kan skrive @gemini efterfulgt af din prompt i Chrome-adresselinjen – personligt har jeg ikke fået det til at virke, men måske jeg skal have opgraderet min browser, eller også skal jeg bare vælge at være logget ind på Gemini før det virker. Google selv har 7 ideer til, hvordan du kan bruge den nye Gemini-udvidelse/opgradering Men husk lige at …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Nu skifter Googles chatbot, Bard, navn til Gemini

Siden Googles chatbot Bard blev lanceret sidste år, har brugerne i stadig stigende grad brugt den til alt lige fra at forberede jobinterviews og brainstorme ideer til at søge kostvejledning og lektiehjælp. Tidligere på måneden kunne Google fortælle, at chatbotten nu kører på Googles opgraderede sprogmodel, Gemini Pro. Netop denne familie af sprogmodeller har givet helt nye muligheder inden for AI, og derfor tager Google nu det næste skridt: Bard bliver slet og ret til Gemini, som i denne version forbliver gratis for brugerne. Det sker i forbindelse med en række nyheder og opgraderinger inden for Googles generative AI. Blandt andet bliver Gemini Advanced – en betalingsversion af chatbotten, som kører på Googles allermest avancerede sprogmodel, Gemini Ultra – tilgængelig i Danmark og resten af verden fra i dag, til at begynde med kun på engelsk. Denne version går skridtet videre end andre chatbots og kan bl.a. hjælpe med større kreative projekter, løse avanceret kodning, føre diskussioner – og sågar være en personlig tutor, som giver step-by-step instruktioner. Den vil inden længe også give mulighed for at sammensmelte lyd, billede, video osv. og have fangarme ud i resten af Googles AI-univers. Gemini Advanced (på engelsk) koster 169 kroner om måneden med en gratis prøveperiode på to måneder. Samtidig annoncerer Google, at Gemini bliver tilgængelig på mobiltelefoner, både Android og iOS, så brugere fremover kan få adgang til Gemini direkte fra lommen. App’en kommer dog ikke til Europa i første omgang, men planen er en snarlig udrulning til flere lande. Foruden chatbotten bliver Gemini gradvist indrullet …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Google lancerer ny AI sprogmodel – Gemini

Googles nye sprogmodel, Gemini, er ifølge dem selv deres mest kompetente og fleksible AI-model, og skulle være et stort skridt i retning af at gøre AI til en brugbar og intuitiv hjælper i hverdagen for os alle. AI er ikke noget nyt for Google, de bruger allerede den teknologi i mange af deres tjenester og produkter, og ved at forbedre den sprogmodel der ligger til grund for dem, påvirker de med det samme stort set alle der bruger deres produkter. Google selv fortæller at Gemini vil forbedre deres søgemaskine, Pixel-telefonerne, Android-operativsystemet og meget mere. Derfor kommer Gemini også i tre forskellige udgaver, Nano – der er optimeret til telefoner, Pro – til de fleste af deres tjenester, og Ultra – der er til de meget komplicerede opgaver. Gemini skulle fra fødsel været trænet på materiale der både omfatter tekst, billeder, lyd, video og kode. Sprogmodellen skulle også være optimeret til forstå og forklare matematiske modeller og logikker. Bard, der er Googles AI-baserede chatrobot (en konkurrent til ChatGPT), og Gemini skulle allerede være implementeret i Bard. Dog ikke i Danmark – de starter med 170 lande og territorier. Men Danmark og EU-landene kommer først senere, skriver Google i deres pressemeddelelse. I første omgang bliver Bard baseret på Gemini Pro, men allerede til næste år skulle den blive opgraderet til at køre på Gemini Ultra.