Apps

Google lancerer AI-podcast på dansk: Få komplekst stof serveret som lyd

Google udvider nu sin populære AI-funktion, der omdanner tekst og video til podcast-lignende lydfiler, med understøttelse af dansk og over 50 andre sprog. Hidtil har funktionen primært været tilgængelig med engelske stemmer, men fremover kan danske brugere i tjenesten NotebookLM få præsenteret et bredt spektrum af emner – fra boligindretning til avanceret forskning – i et lydformat skabt af kunstig intelligens. Funktionen giver brugerne mulighed for at uploade forskellige former for indhold, herunder dokumenter i PDF-format, præsentationer, rapporter eller blot links til hjemmesider og YouTube-videoer. Herefter analyserer en AI indholdet og genererer en lydfil, hvor to AI-værter diskuterer informationerne i en naturligt klingende samtale. Jesper Vangkilde, kommunikationschef hos Google Danmark, ser et stort potentiale i den nye sprogunderstøttelse: Det AI-baserede podcasts er på kort tid blevet virkelig populært. Med god grund, for det er et perfekt eksempel på, hvordan AI kan servere viden på en ny måde og sænke tærsklen til komplekse stofområder. Med tilføjelsen af dansk får endnu flere nu mulighed for at tilegne sig ny viden på en måde, der passer til netop dem. Jesper Vangkilde, kommunikationschef, Google Danmark Sådan skaber du en dansk AI-podcast: Den engelske version af AI-podcastfunktionen er i øjeblikket tilgængelig i både NotebookLM og Gemini-appen. Eksempler på brug af dansk AI-podcast: Med denne lancering gør Google det nemmere for danske brugere at tilegne sig viden på en fleksibel og engagerende måde, der kan integreres i hverdagens gøremål. Relevante links: Tekniske specifikationer:
Nyheder

Gemini får vilde videoevner ved Veo 2

Drømmer du om at se en flok pingviner danse breakdance på Månen? Eller måske en tidsrejse gennem Københavns gader? Med Googles Gemini er det nu inden for rækkevidde. Den nye AI-model Veo 2, der netop er rullet ud globalt og altså også på dansk, forvandler tekstprompts til korte, forbløffende realistiske videoklip. Forestil dig at skrive “en droneoptagelse af en solnedgang over en pulserende storby” og på få sekunder få en otte sekunders video i 720p-opløsning, der næsten ikke kan skelnes fra virkeligheden. Det er præcis, hvad Veo 2 leverer. Ifølge Google Danmark er der tale om et “markant skridt fremad” inden for videogenerering, der giver brugerne et intuitivt værktøj til at visualisere ideer og skabe unikke fortællinger. For at dykke ned i Veo 2’s filmiske magi kræves et Gemini Advanced-abonnement. Herefter vælges Veo 2 let i appens menu. Brugeren indtaster sin ønskede scene, og AI’en genererer hurtigt en 16:9 MP4-fil, klar til download og deling. For at sikre transparens er hver eneste frame i videoerne forsynet med Googles digitale vandmærke SynthID, der tydeligt indikerer, at indholdet er AI-genereret. Tekniske specifikationer for Veo 2 i Gemini: Med denne opdatering cementerer Google sin position i kapløbet om den mest avancerede generative AI, og åbner samtidig op for et hav af kreative muligheder for både private og professionelle brugere.
Apps

Ny Gemini-funktion lader Android-brugere interagere med AI via kamera og skærm

Google har lanceret en ny funktion i sin AI-tjeneste Gemini, der giver Android-brugere mulighed for at kommunikere direkte med AI’en ved hjælp af telefonens kamera og skærm. Funktionen, der er tilgængelig via Gemini-appen, giver brugerne mulighed for at få assistance og information i realtid baseret på det, kameraet ser, eller det, der vises på skærmen. Med den nye “Gemini Live” funktion kan brugere stille spørgsmål om det, de peger kameraet på. Eksempler nævnt af Google inkluderer at få vejledning til at løse et tilstoppet afløb ved at vise kameraet mod problemet, eller at få stilråd ved at vise AI’en et par bukser fra en webshop og spørge, hvilke sko der passer til. Funktionen kan også bruges til at identificere årsagen til syge stueplanter eller få hjælp til at skifte printerpatroner. Ud over praktisk husholdningshjælp kan Gemini også analysere brugerens omgivelser via kameraet og foreslå nærliggende restauranter eller komme med madlavningsforslag baseret på indholdet af køleskabet. Kamerafunktionen er integreret i Gemini Live, som findes via en knap i Gemini-appen. I første omgang er funktionen gratis tilgængelig på Googles Pixel 9-telefoner og Samsung S25-enheder. Andre Android-brugere kan få adgang til kamerafunktionen gennem et Gemini Advanced-abonnement. Funktionen er endnu ikke tilgængelig på iOS-enheder.
Nyhedsbrev

PM: Pixel 9a: Budgetvenlig og spækket med AI-funktioner

Pressemeddelelse fra Google Google er klar med en ny telefon i Pixel a-serien. Pixel 9a hedder den nye telefon, som rummer opgraderinger på en lang række områder sammenlignet med sin forgænger. Den er således både slankere og stærkere. Telefonen har et slankt design med afrundede hjørner og en 6,3 tommer skærm, der er 35 procent mere lysstærk end Pixel 8a. Derudover gemmer den på Googles hurtigste chip til dato i form af Tensor G4, har syv års softwareopdatering og har den generative AI-assistent Gemini indbygget. Også hovedkameraet har fået en overhaling. Her får man et dualkamera med en 13MP ultravidvinkel- og en almindelig 48MP-linse. Pixel 9a er derfor den første i serien, hvor man kan tage makrobilleder.  Samtidig byder det på AI-funktioner som ‘Tilføj mig’ og ‘Bedste billede’. De gør det muligt at kombinere grupper fra to billeder på ét foto og at samle en serie af gruppebilleder i ét, hvor alle har åbne øjne og smiler. Derudover er der de AI-baserede redigeringsfunktioner ‘Magisk redigering’. Pixel 9a kommer i handelen i begyndelsen af april. Priser
Nyheder

Gemini giver alle adgang til avancerede værktøjer

Nu kan samtlige Gemini-brugere nemmere få detaljerede forslag til familiens sommerferie, komplette madplaner fra en personlig kostvejleder og hjælp til dybe analyser af alt fra kemi til fodbold. Det sker som led i en større opdatering af Googles generative AI, Gemini. Opdateringen giver samtlige brugere gratis adgang til selv at skabe personlige AI-assistenter, de såkaldte Gems, og analyseværktøjet Deep Research. Med Gems kan brugere definere særlige profiler som eksempelvis en løbetræner eller en personlig kostvejleder. Funktionen har tidligere været forbeholdt betalende brugere (Gemini Advanced), men bliver nu gjort tilgængelig for alle brugere.  Det samme gør sig gældende for Deep Research, hvor almindelige brugere nu kan benytte analyseværktøjet gratis et begrænset antal gange om måneden. Deep Research kan gennemføre dybdegående analyser af alt fra køb af en elbil, forskningsartikler i kemi eller analyser af en specifik branche – og uendelig mange andre ting. Samtidig får brugere adgang til den nye version af sprogmodellen 2.0 Flash Thinking, der er hurtigere og bedre til at ræsonnere end sine forgængere.  Konkret betyder det, at Gemini er bedre i stand til at løse komplekse opgaver, fx kan din kostvejleder-Gem levere bedre og mere detaljerede madplaner på budget med opskrifter og indkøbslister. Du kan også få forslag til sommerferien for en familie på fire ud fra kriterier som prisramme, forventet temperatur, aktiviteter for børn. Dernæst giver Gemini begrundede forslag med kommentar til de specifikke kriterier, du har opstillet.  Den bedste teknologi besvarer ikke blot spørgsmål – den forstår brugeren. Med den seneste opdatering kan endnu flere få …. (læs mere her)