Nyheder

Ny dansk løsning opdager hackerangreb på få minutter

I slutningen af februar lancerede TDC Erhverv sikkerhedsløsningen Cyber Alert, som har til formål at reducere den tid, det tager at opdage et digitalt indbrud. Ifølge en opgørelse fra Google Mandiant fra 2025 tager det i gennemsnit 11 dage for en virksomhed i EMEA-regionen at opdage et cyberangreb. Det nye system er designet til at barbere denne reaktionstid ned til et minimum. AI-modeller analyserer milliarder af metadata Systemet bygger på overvågning af teleudbyderens eksisterende digitale infrastruktur, da TDC Erhverv håndterer netværkstrafikken for halvdelen af de danske virksomheder. Rent teknisk fungerer løsningen ved løbende at analysere milliarder af metadata fra den samlede netværkstrafik. TDC Erhverv har trænet AI-modeller til at identificere unormal aktivitet på den enkelte virksomheds internetforbindelse ved at sammenholde datastrømmen med kendte trusler og trafikmønstre. Når systemet registrerer en potentiel hændelse, genereres en automatisk alarm til virksomheden. Alarmen indeholder specifikke data om, hvad der er sket, tidspunktet for hændelsen, samt information om hvor virksomheden kan hente hjælp. Al datahåndtering foregår på dansk infrastruktur. Cyberkriminelle bliver stadig dygtigere, og derfor skal vi opdage angreb langt tidligere, hvis vi skal vinde våbenkapløbet. Med Cyber Alert får virksomheder et konkret værktøj til at identificere cyberangreb på få minutter frem for flere dage – og dermed kunne reagere i tide og minimere økonomiske tab, datalæk og nedetid. Det styrker ikke kun den enkelte virksomhed, men også Danmarks samlede digitale modstandskraft. John Henriksen, CEO i TDC Erhverv Fokus på de mindste virksomheder Løsningen er især rettet mod små og mellemstore virksomheder (SMV’er), som sjældent …. (læs mere her)
Business

Antallet af cyberangreb mod Ukraines regering og forsvarssektor stiger med 196%

Data fra Check Point Research viser også, at antallet af phishing e-mails skrevet i de øst-slaviske sprog er syvdoblet, og en tredjedel af disse mails er sendt fra ukrainske mailadresser med russiske modtagere som mål.  Aktiviteten på nettet omkring den ukrainske og russiske konflikt øges, og vi ser, at antallet af cyberangreb stiger ved begge parter. Det er dog den ukrainske regering og dets forsvarssektor, der oplever den største stigning i angreb målrettet dem. Det er vigtigt at understrege, at denne krig også har et cyber-aspekt, hvor folk vælger side online. Vi har netop offentliggjort en blog, der viser, hvordan konflikten polariserer internettet. Hacktivister, cyberkriminelle, white hat-hackere og selv tech-virksomheder vælger side og opfordrer andre til at gøre det samme som dem. Lotem Finkelstein, Head of Threat Intelligence hos Check Point Software Technologies Check Point Research har desuden fundet flere falske e-mails, hvor cyberkriminelle forsøger at udnytte konflikten til at svindle intetanende brugere, der blot ønsker at donerer penge til velgørende formål i Ukraine.  Vi opfordrer folk, der ønsker at donere til Ukraine, til at være opmærksomme på falske mails, der forsøger at udnytte folks gavmildhed. Det er vigtigt, at man altid undersøger om afsenderens e-mailadresse er rigtig og holder øje med stavefejl. Lotem Finkelstein, Head of Threat Intelligence hos Check Point Software Technologies For mere information, læs bloggen med de seneste data her. Læs også bloggen her, der viser hvordan konflikten polariserer internettet.
Business

Virksomheder bør træne ansatte i digitalt selvforsvar

Der er kommet et øget fokus på medarbejdernes rolle i virksomhedens samlede digitale forsvar. Heldigvis! Utallige rapporter, bl.a. fra analysevirksomheden Gartner, peger nemlig på, at netop medarbejderne er det svageste led i it-sikkerhedskæden. Studier viser, at 98 pct. af alle cyberangreb starter gennem de sociale kontakter. En tilsyneladende uskyldig intern mail kan komme fra en it-svindler – og i værste tilfælde kan det betyde, at den uvidende medarbejder eksponerer hele sit netværk og virksomheden for fare. It-kriminalitet er i konstant udvikling, og det er ikke længere nok at beskytte sig med antivirus, firewalls og avanceret teknologi. HR og ledelsen er nødt til at have kendskab til, hvordan de ansatte handler i mødet med forskellige it-trusler og træne dem i digitalt selvforsvar Peter Gustafsson, nordisk chef hos Barracuda Networks Fire trin til et styrket cyberforsvar Så hvordan får man flere til at kunne genkende et hackerangreb? Og er det overhovedet muligt at leve op til nutidens regler og sikkerhedskrav? Peter Gustafsson har fire råd til, hvordan man styrker virksomhedens digitale forsvar: Start med at udvælge de medarbejdere, der bør prioriteres, f.eks. ansatte, som har særligt følsomme stillinger og arbejdsopgaver i virksomheden. Kortlæg de ansattes handlinger i computersimulationer, hvor de gennemgår forskellige digitale angreb. Analysér deres adfærd over tid for at forstå, hvem, der gør hvad, hvordan og hvorfor. Omsæt disse observationer til konkret viden, som kan hjælpe medarbejderne til at blive endnu bedre til at kunne genkende hackerangreb, f.eks. gennem undervisningsforløb med spørgsmål og videoer. Simuleringen af cyberangreb er vigtigt, da …. (læs mere her)