Nyhedsbrev

TEST: Horizon 3 giver lyd og lys til at morgenrutinen

Jeg ved ikke hvordan du har det med vækkeure, men personligt er jeg ikke nogen fan. Jeg hader at vågne op til samme alarm som lyder i ubåden, når den uventet tager vand i. Horizon 3 fra JBL gør det dog til en mere behagelig oplevelse at vågne op – og falde i søvn. Det kommer jeg til lige om et øjeblik. Horizon 3 har et flot design, med et gråt stof der dækker alt undtagen fronten der er et stort e-ink-display og bagsiden der er en behagelig lampe. Jeg kan godt lide designet, der også inkluderer nogle store og diskrete betjeningsknapper i toppen. Alt i alt et fint og elegant design til sengebordet. På hardwaresiden er den udstyret med to 1,5″ fuldtone-enheder og to passive radiatorer. Den understøtter Auracast og Bluetooth 5,2, og den har let tilslutning til strøm. Betjeningen kan ske både direkte på højttaleren eller via JBLs app – og jeg anbefaler klart den sidste, på den måde kan du lettere indstille højttaleren til mere end blot to forskellige tidspunkter (som er muligheden direkte på Horizon 3). Nå ja – den har også et usb-stik så du kan oplade enheder direkte fra højttaleren. Sjovt, men ikke noget jeg selv brugte. Jeg kan godt lide at jeg kan justere lyset både i intensitet og farve, på den måde kan jeg få præcist det lys jeg gerne vil om morgenen. Og så er jeg vild med, at højttaleren kan indstilles til at få dig til at sove. Eller rettere …. (læs mere her)
Nyhedsbrev

PM: JBL lancerer Horizon 3 – en perfekt kombination af stilfuldt design og enestående lyd til soveværelset

JBL præsenterer den nye JBL Horizon 3, designet til at forbedre søvnrutiner og kombinere innovation med et elegant design, der passer ind i ethvert soveværelse. Uanset om du skal slappe af efter en lang dag eller vågne op til en frisk start, kan du nemt justere både belysning og lyd, så det passer til dine behov. Kernen i Horizon 3 er den velkendte JBL-lyd, som leveres via to 1,5” fuldtonet-enheder og to passive radiatorer, der tilsammen skaber en fyldig og rummelig lyd. Med den nyeste Auracast-teknologi og Bluetooth 5.3 kan du problemfrit skabe forbindelse til JBL- og Harman Kardon-enheder med Auracast i hele hjemmet. JBL Horizon 3 er mere end bare et vækkeur. Det er din nye hjælper i hverdagen, der kan integrere søvnvenlige rutiner og skabe balance i din døgnrytme. Vågn op til en solopgangsinspireret alarm eller fald til ro med naturens lyde såsom havets bølger. Med JBL One-appen kan du nemt justere lydindstillinger, alarmer og EQ, så alt tilpasses præcis efter din smag. Desuden kommer Horizon 3 med FM-radio, dobbelt-alarm-funktion og en stor, brugervenlig kontrolknap, der sikrer god funktionalitet. JBL Horizon 3 er designet til at forbedre ethvert rum og enhver rutine med JBL’s signaturlyd og funktioner. Lige fra belysning, der kan tilpasses, til nemme tilslutningsmuligheder har vi skabt et produkt, der bringer kvalitetslyd og bekvemmelighed ind i hverdagen. Carsten Olesen, President, Consumer Audio hos HARMAN Det stilrene design med bløde kanter og et mat display gør Horizon 3 til en elegant tilføjelse til indretningen af ethvert soveværelse. …. (læs mere her)