impulse duo wireless
Editors choice

TEST: Lille elegant headset med imponerende lyd og pasform

Jeg har efterhånden lagt øre til rigtig mange forskellige headsets, og det er langt fra dem alle som mine øre har takket mig for at udsætte dem for. Men da jeg greb fat i impulse duo wireless fra iFrogz tilgav mine stakkels øre mig ret hurtigt. For ikke alene viste det sig at lyden var utrolig god, pasformen var også helt i top. Men inden jeg går direkte til slutningen, så lad os lige kigge lidt nærmere på dette lille headset. Som navnet antyder er det et trådløst headset, og som jeg allerede har skrevet før, så er det et in-ear headset – den type som mine øre hader mest af alt. Rent designmæssigt har iFrogz gjort det rigtig godt. Ledningen er rimelig blød, og den kontrolboks du styrer headsettet fra er rimelig stor. Men det betyder intet, for headsettet er stadig let og elegant. God fastgørelse til tøjet Men hold lige fast – for de har gjort lidt mere. Normalt så sættes en kontrolboks fast på dit øje med en klemme af en slags. Men iFrogz har tænkt ud ad boksen, og ændret den hårde klemme til en blød gummiklap der hægter sig selv fast på kontrolboksen med en magnet. Det betyder at den er let at montere på dit tøj, og at du kan bruge den til kabelholder når du ikke bruger headsettet. Impulse duo wireless sidder faktisk forbløffende godt fast, og selvom vi også brugte det til træning, så løsnede det sig aldrig. Stor ros herfra. Faktisk …. (læs mere her)