Gold

TEST: Live Beam 3 er et fedt headset med et supersmart etui

Vi har efterhånden vænnet os til, at det etui der følger med til vores trådløse in-ear-headset, også er et batteri som kan oplade headsettet, når det ikke sidder i ørerne på os. Men JBL har forsynet etuiet på deres nyeste headset med lidt flere funktioner. Jeg har testet Live Beam 3, der er et af de headsets der har fået det nye etui, og jeg er faktisk blevet ret begejstret for det nye headset – og ikke mindst for etuiet. Live Beam 3 har fået navnet fordi det har en ‘beam’ eller stilk der går ned af føret. Det gør headsettet en anelse større, og mindre diskret, men headsettet ser stadig rigtig godt ud. Det er ikke så ‘stift’ i designet som vi har set tidligere, det er har fået et lille sving, og jeg kan rigtig godt lide det design Live Beam 3 har fået. Men på grund af det lidt skråtstillede design, er det faktisk ret svært at tage headsettet ud af etuit. Det kan godt være at mine fingre er lidt større og mere kluntede end standarden, men jeg har helt sikkert problemer med at få det ud af etuiet. Smart etui – fede funktioner Inden jeg går i gang med at snakke om lyden i Live Beam 3, så vil jeg godt lige bruge lidt tid på etuiet. For det er anderledes end noget jeg har testet før. Etuiet til Live Beam 3 er forsynet med en lille skærm, og udover at jeg kan få den …. (læs mere her)
Nyhedsbrev

TEST: Moto Buds+ er et fedt headset med flot lyd

Motorola er kendt for deres smartphones der forsøger at konkurrere med high-end-mobiler til markant levere pris. Men nu har de også sendt et headset på gåden, Moto Buds+, og det har leveret en overraskende god lyd i min test. Motorola selv fortæller, at de har arbejdet sammen med Bose, og headsettet har derfor fået stemplet ‘Sound by Bose’. Det skulle levere Hi-Res Audio, har Dynamic Active Noise Cancellation og er vandafvisende. Det lyder jo umiddelbart godt, men testen startede ikke for overbevisende. Jeg kan nemlig ikke lide etuiet, hverken når det kommer til materialevalg eller design. Det ligener en billig plastikkasse, og der er absolut intet over etuiet der lover kvalitetslyd. Selve ørepropperne har det samme design som de fleste andre in-ear-headsets, og det er fint nok. De er lettere svungne, stilken er ikke speciel lang og du kan styre headsettet med berøringer på ørepropperne. Lyden imponerer Men da jeg først gik i gang med at lytte til musik i Moto Buds+ var jeg solgt. Hold da ellers lige op en fed lyd dette headset levere. Og jo – jeg har hørt bedre, men det ikke ret ofte i et headset til omkring 1.000 kroner. Jeg skal lige starte med at sige, at fordi Motorola laver deres egne smartphone, så er headsettet dybt integreret med Android, og derfor findes den app Motorola har udviklet – desværre – kun til Android og altså ikke til iPhone. Headsettet kan dog stadig bruges sammen med iPhone, man mister bare muligheden for at bruge …. (læs mere her)
Nyhedsbrev

TEST: Devialet Gemini II – et dyrt og skuffende headset

Den store producent af high-end lydprodukter, Devialet, har ikke den store erfaring med in-ear-headsets, og det kan man både se og høre. Headsettet er på ingen måde et imponerende headset, ja faktisk så skuffer det ret meget på lydsiden, og det er kun når det kommer til designet at jeg ikke er skuffet. Så lad mig lige starte med designet. Devialet har gjort en del for at gøre headsettet til et eksklusivt headset. De har udstyret det med fin metalfinish og metalgitter på ydersiden af ørepropperne, og det kendte Devialet-logo pryder fint de berøringsfelter du kan bruge til at styre headsettet med. Men herudover er der ikke meget at lege med, et in-ear-headset kan kun have så mange design-linjer, og Devialet har valgt at lade Gemini II være meget klassisk i linjerne, så på den side er der ikke den store forskel på dette og alle andre traditionelt designede headset jeg har set og testet. Selve etuiet er da også ret traditionelt designet – en aflang kasse der dog har fået en metalring omkring sig, og så er det holdt i producentens farve. Devialet skal dog have ros for at gøre det både robust og solidt. Jeg har absolut ikke følelsen af at det er noget der rent fysisk går let i stykker. Så starter problemerne Men Gemini II er desværre også designet så det ikke sidder specielt godt i øret, eller rettere. Det sidder fast nok, det sidder bare ikke specielt komfortabelt. Jeg fik næsten med det samme ondt …. (læs mere her)
Nyhedsbrev

TEST: Momentum True Wireless 4: Lyden skuffer

Jeg har altid været vild med Sennheisers headsets, deres fokus på flot design og god lyd har i mange år gjort dem til et af mine favorit-brands når det kommer til at skulle nyde god musik. Men Momentum True Wireless 4 kan ikke leve op til de oplevelser jeg har haft med Sennheisers tidligere headsets, både in-ear, on-ear og over-ear. Samtidig er det absolut ikke et billigt headset, og det gør ikke sagen bedre. Umiddelbart startede testen ellers rigtig godt. Sennheiser skuffede absolut ikke på designsiden. Det kendte, og nærmest klassiske, grå stof dækker etuiet og giver det et godt udseende, og det føles godt og robust. Selve øredutterne er ligeledes flotte i designet, og Sennheiser har lavet en lille genistreg når det kommer til pasformen/komforten. Hvor jeg er vandt til at et headset har en silikoledut der kan skiftes ud, eller i visse tilfælde en vinge, så er der to forskellige tilpasninger på ørepropperne jeg kunne lege med her. Dels selve silikoledutten der går ind i øret, hvor der er et par forskellige størrelser med, og så er der en gummiring lidt længere inde mod basen, der er med til at sikre at øreproppen sidder godt og behageligt i øret. Den kunne også skiftes ud, og alt i alt var det med til at give en skøn pasform og meget god komfort. Så det var hverken på design eller komfort at Momentum True Wireless 4 skuffede mig, og det havde næsten været bedre, hvis det havde været her jeg …. (læs mere her)
Nyhedsbrev

TEST: OnePlus Buds 3 har god lyd men kunne bruge bedre komfort

Det er efterhånden en del år siden OnePlus lancerede deres første headset og de er kommet rigtig langt siden deres første, kablede, headset. Siden er de kommet med på vognen af helt trådløse headsets, og hvor de første stort set var en kopi af alle andre på markedet, så er OnePlus Buds 3 sit helt eget. Det har fået et lækkert og eksklusivt design og ser meget elegant ud når du har det på. OnePlus har designet Buds 3 så ørestilken lægger sig elegant langs øreflippen, og fordi de har designet dem af et materiale der meget ligner metal, så får det et skinnende udseende der er med til at give headsettet det elegante look. Etuiet er også meget elegant, tyndt og diskret, så det let kan være i din lomme. Måtte lede efter app’en Men lad mig lige starte med installationen af headsettet. For at give headsettet de bedste muligheder, så testede jeg den på deres egen smartphone, OnePlus 12 (kommer med en anmeldelse af denne smartphone senere). Headsettet bliver automatisk fundet af mobilen så snart jeg åbnede etuiet, og var snart klar til brug. Men nu fik jeg så en lille udfordring, for jeg var ret sikker på at OnePlus har en app der er dedikeret til deres headsets. Men jeg kunne ikke finde noget om det i manualen. Mobilen havde heller ikke en indbygget app der kunne hjælpe mig, og det undrede mig, for jeg var ret sikker på at der var mange flere indstillingsmuligheder end de …. (læs mere her)