Tidligere på sommeren lancerede JBL tre headsets i deres Live-serie, og jeg har tidligere testet Live Beam 3
Denne gang har jeg så haft fat i Live Buds 3, der på flere områder minder om Live Beam 3
Et af de væsentlige områder der minder meget om forgængeren er etuiet, der har fået en lille skærm der har en række fede funktioner. Den mest åbenbare er at skærmen viser et billede når etuiet bliver aktiveret. Det billede kan enten være et af de faste du finder i app’en, eller det kan være et billede du selv uploader.
Men den funktioner mest af alt sukker på toppen af jordbærgrøden. Det fede er at de fleste af de funktioner der findes i app’en, kan nås direkte fra etuiets skærm. Du kan også besvare opkald direkte fra etuiet, eller afvise dem og naturligvis afslutte dem, og alt i alt betyder det, at du faktisk ikke for alvor behøver tage mobilen frem når du bruger headsettet.
Så langt så godt, nu handler det så om lyden og komforten, og lad os starter med den sidste del.
Live Buds 3 er, som navnet antyder, små øredutter, der er ret komfortable. De er små nok til at være komfortable og store nok til at jeg faktisk kan håndtere dem. De sidder godt i øret og selvom jeg havde dem på længe, så blev de aldrig ubehagelig at have på – hvilket er vigtigt for et headset.
Det får mig lige til at foretage et sidespring, for JBL har indført funktionen Personi-Fi, der gennem en række småtest, tjekker om headsettet sidder godt i øret og hvordan din hørelse er, så det kan justere lydindstillingerne så de optimeres til dig headset.
Lyden var god inden jeg kørte Personi-Fi, men efter jeg havde brugt den, så var lyden langt mere hvor den skulle være. Live Buds 3 leverede en dejlig fyldig bas der leverede en god bund i musikken, fine mellemtoner der bredte musikken godt ud og flot diskant der afsluttede musikbilledet godt.
Men der er en funktion mere i app’en der giver et fedt lydbillede, nemlig Spatial Sound, hvor jeg kunne vælge om jeg lyttede til musik, så film eller gamede, og så blev lydbilledet tilrettet. Den funktion blev jeg ret vild med, ikke mindst når jeg lyttede til musik.
Lyden i opkald er ganske fin, men hvis du fører telefonsamtaler udendørs og det blæser, så går det ikke helt godt. For – som tilfældet er med de fleste små headsets – så er det svært at opfange lyden fra munden og forhindre at blæsten forstyrre lyden.
Bedømmelse
Samlet vurdering 95%
Jeg blev hurtigt vild med Live Buds 3. Hedsettet er elegant, komfortabelt og giver en rigtig god lyd. Samtidig er prisen absolut ikke ublu, jeg synes at den er ganske acceptabel.
Jeg synes at Live-seriens etui er en fed ide, det er skønt at jeg ikke behøver tage min mobil frem for at skifte indstillinger i equalizeren, for at skifte musiknumre eller andet. Fed ide.
Komforten er, som nævnt, god. Men den kunne måske godt være en anelse bedre, når ikke mindst når man gerne vil have en god forsegling i øret.
Du kan læse mere om Live Buds 3 her.