Nyheder fra gl. site

Incognitotilstand på Google Maps på vej til iOS

Den private tilstand for Google Maps virker på samme måde som til Chrome-browseren. Når du bruger den, så kan du søge efter en lokation eller navigere uden at Google gemmer den information på din konto. Alt det kræver er at du klikker på dit profilbillede i søgefeltet, og så klikke på “Tænd for incognito-tilstand.” Det er blevet ret almindeligt at have incognito-tilstand i apps, og tilbage i 2018 introducerede Google den tilstand i deres YouTube-app på Android, og du kender den allerede fra browserne Chrome, Safari, Firefox og Edge. Det er en måde at give brugerne mere privatliv på, og mange vil nok sætte pris på den funktion – hvis de har noget at skjule. Og i den samme boldgade har Google også annonceret, at de i løbet af næste måned vil begynde at udrulle en funktion til Android der gør det muligt, at slette information fra deres Google Maps tidslinje i større mængder.
Nyheder fra gl. site

Den nye Chrome-browser gør det sværere at bruge Flash

Adobe Flahs kommer vi til at døje med et lille års tid endnu, men med den nye version af Chrome-browseren bliver det ret kompliceret at bruge den. Chrome 76, som versionen hedder, blokerer Flash-elementer som standard, og lukker ned for alle Flahs-funktioner som standard. Det er muligt at åbne op for dem, men det er tydeligt at Google ikke ønsker at vi skal bruge Flash længere – hvilket er meget forståeligt, det er et sikkerhedsmæssigt sort hul. Men hvad mange vil elske og få vil hade er, at det ikke længere vil være muligt for websites at opdage når din Chrome-browser går i Incognito-tilstand. Det skulle umiddelbart ikke betyde det store, men der er rigtig mange websites, blandt andet flere store aviser, der tillader dig at læse f.eks. 3 daglige artikler gratis, men når du vil læse nr. 4, så rammer du en betalingsmur. Derfor bruger mange aviser den funktion, at de nægter dig adgang hvis du kommer i Incognito-tilstand. Hvis de ikke længere kan opdage det, så vil de heller ikke kunne forhindre dig i at læse alle de gratis artikler du vil, og tvinge dig over til deres betalingsmur. Men mon ikke der hurtigt vil komme en funktion der alligevel vil kunne opdage den nye, hemmelige, Incognito-tilstand? Nå ja – der er også kommet en forbedring til Dark Mode, for webudviklerne kan nu programmere deres website til automatisk at vise en mørk version af deres website, hvis du besøger sitet i Dark Mode-tilstand. Du kan læse mere om …. (læs mere her)