Business

Fornuftig it-adfærd skal på skoleskemaet

Mange børn får deres første smartphone allerede omkring 3. klasse og har dermed adgang til internettet og sociale medier, der i dag er det rene slaraffenland fyldt med lokkende tilbud om underholdning. På overfladen ser det hele gratis og tilforladeligt ud, men det kræver en fornuftig tilgang og en fornuftig voksens impulskontrol, hvis børnene skal undgå at falde i nogle af de mange fælder, der er på nettets skyggesider, og i det hele lære at opføre sig ordentligt. Derfor bør eleverne i folkeskolen undervises i, hvordan de skal navigere på nettet, mener 94 procent af IDAs it-professionelle. Og de er fuldkommen på linje med 83 procent af danskerne i en undersøgelse lavet af IDA i forbindelse med den nationale cybersikkerhedsmåned her i oktober. IDAs it-sikkerhedsekspert Jørn Guldberg mener, at det er helt afgørende, at børn lærer en stribe tommelfingerregler, som sikrer dem mod at komme galt afsted. Det gælder alt fra mobning, chikane og krænkelser til tyveri af data eller identitet og økonomisk udnyttelse. ”Børn skal lære at være kritiske overfor gratis tjenester som TikTok, Snapchat og diverse spilplatforme. De bør også lære, hvordan man gør det sværere at overvåge deres færden på alverdens hjemmesider. Helt på linje med at børn skal kende færdselsreglerne i trafikken, bør vi også klæde dem ordentligt på, før de for alvor kaster sig ud i den digitale verden, når de får deres første tablet eller smartphone,” siger han. Ifølge Jørn Guldberg kan det være lettere sagt end gjort. I forbindelse cybersikkerhedsmåneden lancerer IDA i …. (læs mere her)
Business

Hackerne er 14 gange hurtigere end virksomheder

Bryder en hacker igennem virksomhedens gateway, tæller hvert eneste minut. Jo længere tid, det tager at rette op på angrebet, jo større er risikoen for yderligere spredning, skader og i sidste ende økonomiske tab. På trods af dette tager det i gennemsnit tre og halv time fra et e-mail-hackerangreb har fundet sted, til at der sker en modreaktion hos de virksomheder, som manuelt håndterer overvågning og angreb. Det viser en ny rapport fra it-sikkerhedsvirksomheden Barracuda Networks, som har scannet i alt 383.790 indbakker på tværs af 654 organisationer. Situationen forværres af, at det typisk ikke tager mere end 16 minutter, før en medarbejder klikker på et ondsindet link. Hackerne vinder på tid Undersøgelsen identificerede omtrent 500.000 ondsindede e-mails, hvor hver enkelt organisation i gennemsnit havde flere end 700 trusler i medarbejdernes indbakker. Undersøgelsen viser også, at det i flere end et ud af ti tilfælde (11 pct.) tog over seks timer, før angrebet blev opdaget og neutraliseret. ”Med det antal e-mail-angreb, der rammer virksomheder hver eneste dag, er det ikke længere muligt at håndtere angrebene manuelt. For det første kræver det alt for mange ressourcer, og for det andet giver tiden mellem angreb og handling hackere en tidsfordel, fordi modtageren når at klikke på et ondsindet link, udlevere følsomme oplysninger eller videresende e-mailen til en kollega,” forklarer Peter Gustafsson, der er nordisk ansvarlig for Barracuda Networks. Truslen bliver stadigt større, og i en nylig advarsel skriver USA’s sikkerhedstjeneste og forbundspoliti FBI, at de såkaldte business e-mail compromises – dvs. e-mail-angreb …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Mandag er cyberkriminelles favoritdag

I årets udgave af rapporten The Human Factor, som kortlægger forskellige former for social engineering-bedrageri og den måde, de påvirker sikkerhedsarbejdet på, er ugedagene en af de faktorer, som skiller sig ud. Mere end 30 procent af alle forsøg på bedrageri via e-mail, hvor afsenderen udgiver sig for at være en anden, er afsendt på ugens første arbejdsdag. Andelen bliver mindre, jo længere ind i ugen man kommer – det næsthøjeste tal ses på tirsdage med 21 procent. Der er flere forklaringer på mandagenes ”popularitet” blandt de cyberkriminelle. En af forklaringerne er, at man ofte har flere opgaver i starten af en arbejdsuge og mindre tid til hver enkelt opgave, en anden, at opmærksomheden ikke altid er på sit højeste efter et par dages fri. ”Cyberkriminaliteten retter sig i stadig mindre omfang mod infrastruktur og i stadig større omfang mod private. De data, som ligger til grund for årets rapport, viser, at 99 ud af 100 angreb er rettet mod private. Udfordringen for de sikkerhedsansvarlige består både i den enorme mængde angreb og i, at dem, der udfører angrebene, bliver stadig mere drevne til at finde privates sårbarheder og svage punkter”, fortæller Fredrik Möller, Chef for Norden hos Proofpoint. Det langt mest omsiggribende forsøg på social hacking i 2018 var ”Brain Food”-angrebet, hvor en stor mængde phishing mails blev udsendt med det formål at narre person- og bankoplysninger fra de folk, der klikkede på linket til en falsk webbutik, der solgte forskellige slankepiller. Netværket indeholdt også falske nyhedssider. Et par …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Cyberkriminelle går efter Apple-brugere

“Din konto er låst af sikkerhedsmæssige årsager.” Hvis du er bruger af et af Apples populære produkter, så har du sikkert modtaget en mail med ovenstående ordlyd, efterfulgt af en opfordring til at genåbne kontoen ved at bekræfte dine dankort-oplysninger eller andre personlige oplysninger. Mails som disse bliver nemlig sendt til danske Apple-brugere i stor stil. De kommer dog aldrig fra Apple selv. De er forsøg på såkaldt “phishing” fra internetsvindlere, der udgiver sig for at være en kendt virksomhed eller organisation. De misbruger den tiltro, som modtageren har til virksomheder og organisationer. Det forklarer Bogdan Botezatu, der er ekspert i digitale trusler hos IT-sikkerhedsvirksomheden Bitdefender. “Svindlerne har dygtiggjort sig i at efterligne Apples grafik og kommunikation. Før i tiden var det nemmere at opdage afslørende fejl, fx stavefejl eller fejl i grafikken, i de beskeder, man modtog. I dag skal man være mere omhyggelig, hvis man vil afsløre en fup-mail,” siger Bogdan Botezatu. Bogdan Botezatu har tre gode råd, hvis man modtager en mistænkelig mail: Tjek afsenders e-mailadresse Svindlere vil som regel forsøge at efterligne afsendernavnet på den virksomhed, de udgiver sig for at skrive fra. Det tilfører mailen troværdighed og gør, at mailen ikke bliver fanget af anti-phishing-programmer. Hvis man klikker på afsendernavnet, kan man se den egentlige e-mailadresse, som mailen er sendt fra. “iforgotmanageservicedtls11” lyder ikke som en troværdig kontaktperson fra Apple. Hvis man er i tvivl, om afsenderadressen er troværdig, kan man sammenligne den med tidligere modtagne e-mails fra samme organisation eller virksomhed. Slå koldt vand …. (læs mere her)
Ingen billede
Nyheder fra gl. site

Ældre rammers hårdt af cyberkriminelle

9 pct. af danskere mellem 65-74 år, der har oplevet online identitetstyveri, falske e-mails eller bedrageriske hjemmesider inden for det seneste år, svarer, at de har tabt penge til IT-kriminelle. Dette gør ældre til den gruppe, som oftest svarer, at de har mistet penge på IT-kriminalitet i Danmarks Statistiks spørgeskemaundersøgelse IT-anvendelse i Befolkningen 2019. Generelt fortæller 6 pct. af danske internetbrugere, der har oplevet it-kriminalitet det seneste år, at de har haft økonomisk tab på grund af IT-kriminalitet. Færre forsøge på bedrag Selvom ældre er den gruppe, som oftest mister penge på IT-kriminalitet, så er de ikke den gruppe, der oftest udsættes for forsøg på svindel online. Ældre er faktisk den gruppe, som i mindste grad rapporterer at have oplevet forsøg på bedrag, såsom forsøg på bedrag med kreditkort, svindel med falske e-mails eller ondsindede hjemmesider. Overordnet set har 39 pct. af de 65-74-årige oplevet et eller flere sikkerhedsproblemer det seneste år, mod 50 pct. af danske internetbrugere som helhed. ”En forklaring på dette kan være, at nogle ældre ikke er klædt på til at se igennem forsøg på snyd online. Dermed bliver de lettere ofre for IT-kriminalitet,” forklarer fuldmægtigt i Danmarks Statistik Monika Bille Nielsen. Sikkerhedsproblemerne, som internbrugerne oplever, kan tage mange former. Den form for sikkerhedsproblem, som ældre oftest oplever, er modtagelsen af falske emails (phising) og dernæst omdirigering til falske og bedrageriske hjemmesider (pharming). Det har hhv. 36 og 9 pct. af de ældre internetbrugere mellem 65-74 år oplevet i 2019. 5 pct. af de ældre internetbrugere …. (læs mere her)