Nyhedsbrev

TEST: JBL Sense Pro – Åbent headset med imponerende lyd

JBL’s nye headset hører til i open-ear-kategorien. Det er en type headset, som jeg er kommet til at holde mere og mere af. Lydkvaliteten i de åbne modeller er nemlig efterhånden blevet rigtig god, og samtidig sikrer designet, at jeg ikke mister forbindelsen til omverdenen, når jeg færdes ude. Der findes overordnet et par forskellige typer i denne kategori: dem der alligevel går lidt ind i øregangen, og så modeller som JBL Sense Pro. Her er der en bøjle, der smyger sig rundt bag om øret, mens selve højttaleren nærmest svæver lige over øreåbningen. Personligt er jeg decideret vild med det design, da det gør headsettet utroligt behageligt at have på – også i mange timer ad gangen. Men udformningen på Sense Pro giver dog to praktiske udfordringer i hverdagen. Først og fremmest er det ikke verdens letteste sag at få sat headsettet på. Mine store pølsefingre har ganske enkelt lidt svært ved at få et ordentligt greb og få sat krogene korrekt. Når jeg så endelig får bakset headsettet på plads, kommer jeg desuden ofte til at trykke på touch-betjeningen. Det betyder, at jeg uforvarende får startet musikken eller slået en funktion til og fra. Lidt frustrerende i øjeblikket, men når først det hele sidder, som det skal, er det fantastisk at have på. Skøn lyd Hvis der er noget, jeg altid kan regne med fra JBL, så er det lydkvaliteten. Mine forventninger til Sense Pro var derfor skruet godt i vejret, og de skuffede bestemt ikke. Jeg blev …. (læs mere her)
Headsets og højttalere

JBL lancerer nye Sense PRO-hovedtelefoner

JBL har annonceret lanceringen af JBL Sense PRO-hovedtelefonerne. Ifølge en pressemeddelelse er der tale om et sæt open-ear hovedtelefoner, som er skabt til at levere høj lydkvalitet, mens brugeren samtidig er bevidst om sine omgivelser. Hovedtelefonerne anvender JBL OpenSound med luftbåren lydteknologi. Den er udstyret med 16,2 mm ‘Diamond-Like Carbon’-drivere, og med JBL’s Adaptive Bass Boost-algoritme, tilpasses basniveauet i realtid. JBL Sense PRO er Hi-Res Audio Wireless-certificeret, og understøtter 24-bit lyd i høj opløsning. Hovedtelefonerne kan reducere lydlækage ved at sende lyden direkte mod øregangen og bruge modfase-lydbølger til at neutralisere den. De har også multipoint-forbindelse, så de kan tilsluttes to enheder på samme tid. Til opkald er der fire mikrofoner og Voice Pickup Sensor-teknologi, som skal sikre, at brugerens stemme træder tydeligt frem. En AI-trænet algoritme skal reducere støj og vind i realtid. Hovedtelefonerne har en batterilevetid på 38 timer – 8 timer i selve hovedtelefonerne og 30 timer i etuiet. De har desuden lynopladning, der giver 4 timers spilletid på 10 min. Ifølge Carsten Olesen, President of Consumer Audio hos HARMAN, markerer JBL Sense PRO et stort skridt inden for åben lydteknologi: “Vi har kombineret vores mangeårige ekspertise med lyd, der sendes gennem luften, for at skabe en fyldig og basrig oplevelse, som hidtil ikke har været mulig med open-ear-design.” JBL Sense PRO lanceres i oktober 2025. Prisen vil være 1.299 kr.