Nyheder fra gl. site

Styr dit hjem ved at banke i bordet

Bank i bordet når du vågner, og din kaffemaskine sætter kaffen over. Bank på væggen når du kommer hjem, og din kone, mand, kæreste eller børn får en sms med at du er hjemme. Banker nogen på døren, så får du en sms om, at der er bud efter dig, og du behøver ikke spekulere på, om du hører døren, når du går rundt i haven. Det er nogle af de løfter som Knocki, et Kickstarter-projekt der nu er kommet til Danmark, giver. Produktets ide er, at det registrerer bank på en overflade, og derefter aktiverer kompatible elektroniske enheder. Knocki genkender forskellige bankemønstre, som du selv programmerer, og det reagerer ikke på lyde – der skal faktisk en banken med vibration til før Knocki gør noget. Indtil videre er det ikke alle IoT-produkter som Knocki kan styre. Men produkter fra Nest, Philips Hue og alle IFTTT-produkter kan styres med Knocki. Nu skal du så bare være sikker på at du kan huske hvor mange bange du skal banke i bordet for at få kaffe, så Knocki ikke forveksler det med at du ønsker at tænde lyset på fuld knald – det vil være en noget hård opvågning. Indtil videre kan du kun købe Knocki hos avXperten i Danmark. Ellers må du online på fx Amazon.co.uk og finde den. Du kan se mere om Knocki her.
Nyheder fra gl. site

Nu skal air condition være personlig – meget personlig

Embr Wave er en personlig lille termostat som du bærer rundt om armen. Hvis du føler dig for varm eller for kold, så kan du klikke på Embr Wave og så får du med det samme en bølge af varme eller kulde. Ideen er at ved at køle eller varme det temperaturfølsomme skin på dit håndled, skaber det med det samme den samme følelse du får af is eller sol på det følsomme sted på dit håndled. Embr Wave er baseret på ideen om at ved at varme eller køle et bestemt sted på din krop, kan du forbedre din temperaturmæssige komfort uden at ændre din kernetemperatur. Din krop skulle være programmeret til at reagere på denne måde fordi termiske påvirkninger får hjernen til at ændre på kroppens temperatur. En af de smarte ting er, at reaktionen er umiddelbar. Du skal ikke vente på at temperaturen i rummet ændrer sig, så snart du får den termiske påvirkning ændrer den samlede temperaturfølelse også. Embr Wave er drevet at et genopladeligt batteri, og skulle holde til mindst 25 opvarmninger/nedkølinger på en enkelt opladning. Du kan læse mere om projektet her.
Nyheder fra gl. site

Augmented reality til din smartphone

Kan du huske Google Cardboard? De 3D-briller som Google fremstillede en pap-version af, og som ikke kostede ret meget. Det var en rigtig spændende måde at introducere 3D til alle på. Nu er der så kommet et Kickstarterprojekt der forsøger at gøre Google kunsten efter, men med augmented reality. Aryzon er ligeledes fremstillet en en pap (sådan ser det da ud på videoen), og når du lægger din smartphone ned i den, kan du bruge den til at overlægge 3D-billeder på det du kigger på. Der står endnu ikke så meget om projektet på Kickstarter, men der er en video der viser projektet (du kan se den herunder), der viser hvordan Aryzon virker. Har du lyst til at blive backer på projektet, så er det stadig muligt. De søger efter 25.000 dollars, men har endnu kun nået 13.613 dollars. Du kan læse mere om Aryzon her.
No Picture
Nyhedsbrev

TT0010: Dansk it-succes på Kickstarter

Det er ikke så ofte en dansker får succes på Kickstarter, men det var hvad Nikolaj Hvid opnåede. Han fik ideen til et helt specielt headset, som på ganske kort tid blev det bedst støttede europæiske projekt på Kickstarter. Flere produkter fulgte og Nikolaj Hvids firma, Bragi, har store visioner for deres produkter og ikke mindst Mesh-computing. I denne podcast snakker Lars Bennetzen med Nikolaj Hvid om Kickstarter, om hvordan man bliver en succes der, om Mesh-computing og om computere der ikke er større end støvkorn. Rigtig god fornøjelse med den tiende udgave af Tech-Talk.
Nyheder fra gl. site

Smartwatch kombineret med rigtige visere hitter på Kickstarter

Det måtte jo komme – en blanding af et traditionelt ur og et smartwatch. Kombinationen består i, at uret er forsynet med rigtige visere, og en rund touch-skærm i farver. Uret kommer fra det schweiziske firma MyKronoz, og ligger i top 50 når det kommer til de mest støttede projekter på Kickstarter nogensinde, og det næstmest støttede projekt når det kommer til kropsnære produkter. Nå ja – kampagnen på Kickstarter kører til d. 27. april, så du kan stadig nå at være med. Det lyder måske ikke af noget særligt – at kombinere et smartwatch med fysiske visere. Men det har faktisk været en ret stor udfordring at få de to ting til at passe sammen. For at bore et hul i TFT-skærmen er ikke helt trivielt. MyKronoz har derfor måttet udvikle deres helt egen teknologi for at kunne lave det hul som akslen til viserene skal gå igennem. Men det giver pote, at de har lavet den udvikling. For det betyder, at du altid kan se, hvad klokken er, uden at tft-skærmen skal tændes. Det betyder igen, at du kan opleve op til 30 dages batterilevetid på en enkelt opladning, ja tak – endelig. Nu tænker du sikkert, at så skal du til at stille uret ved sommer/vintertid og når du rejser på tværs af tidszoner. Men næ nej. Uret er faktisk så smart, at det automatisk stiller sig på den rigtige tid. Og ydermere er uret konstrueret sådan, at når du skal se noget på skærmen, så stiller …. (læs mere her)