Nyheder

Vi giver selv hackeren vores oplysninger

Hackerne har travlt, og vi har travlt med at brokke os over, at de får fat i vores oplysninger. Men i høj grad så giver vi selv de oplysninger fra os – eller om ikke andet, så gør vi det meget let for hackeren at få fat i de oplysninger. Sikkerhedsfirmaet Bitdefender har kigget lidt nærmere på, hvordan det kan være det er så let for dem cyberkriminelle at få fat i de oplysninger, og det hele starter som regel på de sociale medier. Du har oprettet en profil på Facebook, LinkedIn eller andre sociale medier, hvor du frivilligt har skrevet dit navn, hvad du arbejder med, og hvad du er uddannet som. Samtidig viser du, hvem der er dine venner og kolleger, ja måske endda hvem du lever sammen med. På KRAK eller De Gule Sider kan man finde din privatadresse, og gennem 118 kan man finde alle de telefonnumre, der er registrerede i dit navn. Det er altså en anselig mængde oplysninger, man kan finde om lige præcis dig, som du muligvis selv har gjort tilgængelige på nettet eller ikke har bedt om at få fjernet. Forestil dig nu, at en hacker leder efter nye ofre, og det skal være så let som muligt at udføre et angreb – går vedkommende mon efter den person, der næsten er usynlig på nettet, eller den person der dagligt deler sin hverdag med hele verden? Jo bedre en hacker kan lære dig at kende, desto større er vedkommendes chancer for at …. (læs mere her)
Apps

Dansk gratis navigations app

Det behøver ikke koste en formue at få en god navigations app til din smartphone, og det behøver heller ikke være en app, der konstant skal have en åben dataforbindelse. Danske Krak står bag en app, Krak Navigation, der for det første er gratis og for det andet har hele kortet nede på din smartphone. Så du kan bruge den uden at frygte for datagebyrer. Let brugergrænseflade Når du har installeret Krak Navigation på din smartphone, kan du vælge at downloade et enkelt kort gratis, og skulle du få brug for flere kort, så kan du altid købe dem gennem app’en. For eksempel koster et kort over Europa kun 159,59 kroner. Vi hentede naturligvis det danske kort, og da app’en startede op, var der en velkendt følelse over kortet. Lidt research viste da også, at kortet var leveret af TomTom, verdens nok største leverandør af kort til navigation. Men brugergrænsefladen var meget anderledes end ved vores TomTom app, og faktisk en del til det bedre. Når vi skulle indtaste en adresse, vi ville til, så kunne vi indtaste den på god dansk måde. Gade, husnummer og by. Ikke som i TomTom, hvor det er nødvendigt at skrive by, gade og husnummer. Samtidig er det også muligt direkte at søge på steder så som Kastrup Lufthavn, Den Sorte Diamand og mange andre. Displayet er bygget op, så det er let at overskue. Der er konstant ”turn-by-turn” anvisninger til, hvad du skal næste gang, mens kortet også vises, så du kan overskue …. (læs mere her)