Vi giver selv hackeren vores oplysninger

Langt de fleste af os deler frivilligt personlige oplysninger på nettet, såsom navn, privatadresse, arbejde og uddannelse. De offentligt tilgængelige oplysninger kan hackerne bruge til både at finde ofre og til at tilpasse deres angreb, advarer cybersikkerhedsfirmaet Bitdefender

Hackerne har travlt, og vi har travlt med at brokke os over, at de får fat i vores oplysninger. Men i høj grad så giver vi selv de oplysninger fra os – eller om ikke andet, så gør vi det meget let for hackeren at få fat i de oplysninger.

Sikkerhedsfirmaet Bitdefender har kigget lidt nærmere på, hvordan det kan være det er så let for dem cyberkriminelle at få fat i de oplysninger, og det hele starter som regel på de sociale medier.

Du har oprettet en profil på Facebook, LinkedIn eller andre sociale medier, hvor du frivilligt har skrevet dit navn, hvad du arbejder med, og hvad du er uddannet som. Samtidig viser du, hvem der er dine venner og kolleger, ja måske endda hvem du lever sammen med.

På KRAK eller De Gule Sider kan man finde din privatadresse, og gennem 118 kan man finde alle de telefonnumre, der er registrerede i dit navn. Det er altså en anselig mængde oplysninger, man kan finde om lige præcis dig, som du muligvis selv har gjort tilgængelige på nettet eller ikke har bedt om at få fjernet.

Forestil dig nu, at en hacker leder efter nye ofre, og det skal være så let som muligt at udføre et angreb – går vedkommende mon efter den person, der næsten er usynlig på nettet, eller den person der dagligt deler sin hverdag med hele verden? Jo bedre en hacker kan lære dig at kende, desto større er vedkommendes chancer for at lykkes med sit angreb.

Vi smider om os med personlig data

Ifølge Bitdefender, har 60% af internettets brugere 12 eller flere forskellige typer personlige oplysninger liggende frit tilgængeligt på internettet, mens 40% har mellem to og elleve forskellige oplysninger liggende – og størstedelen af dem har vi selv leveret.

Vores digitale identiteter er rene guldgruber, ikke bare for Facebook og Google, der bruger vores data til at målrette reklamer mod os, men også for hackere, som er på udkig efter modne digitale identiteter, der er lige til at plukke.

Forestil dig eksempelvis en hacker, der forsøger at ramme dig med et phishing-angreb, hvor du klikker på et link i en mail, der inficerer din enhed med malware. De fleste af os kan med det samme se, hvis en mail ser mistænkelig ud. Men hvad hvis den handler om dig, om noget personligt?

Måske er afsenderens navn det samme som en af dine venner, og mailen handler om det opslag, du skrev i går aftes, med et link der er relateret til det du skrev om.

Det er selvfølgelig et meget stort stykke arbejde for en hacker at gå så målrettet efter et offer, men realiteten er, at det er en reel mulighed for kriminelle, der vil stjæle fra dig eller afpresse dig.

Du kan gøre en forskel

Du bestemmer du selv, hvad du lægger på nettet. Og der er ganske enkelt ikke nogen grund til at gøre det lettere for de kriminelle, end det er i forvejen.

På samme måde som når vi bliver advaret om ikke at fortælle, at vi er taget på ferie gennem opslag på nettet eller på telefonsvareren, så er det på tide at tænke over, hvilke oplysninger vi gør offentligt tilgængelige på nettet, som kriminelle kan bruge, og hvad de kan bruge dem til.

Vi er blevet bedre, når det kommer til digital sikkerhed. Men vi kan stadig blive endnu bedre, for tingene udvikler sig hele tiden, også når vi ikke selv følger med. Så her er et par tips til god digital hygiejne:

  • Husk på, at dine personlige oplysninger er penge værd for andre – ikke kun for virksomheder som Facebook og Google, men også kriminelle.
  • Overvej om alt det, du allerede har stående, er vigtigt at dele eller ej. Hvis ikke, så slet det.
  • Platforme som Facebook gør det også muligt at skjule størstedelen af dine oplysninger for offentligheden og lader dig selv bestemme, hvem der kan se dine opslag.
  • Forestil dig, at de oplysninger du deler på nettet, står på en storskærm nede på hovedgaden. Hvis du ikke er komfortabel med at fremmede kan se dem dér, så bør du heller ikke være komfortabel med, at de kan se dem online.
  • Til sidst er det selvfølgelig vigtigt at have en sikkerhedsløsning installeret, der kan beskytte dig.

Del artiklen på

Om Lars Bennetzen (2957 Articles)
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Hvis du ikke allerede får vores nyhedsbrev, har du her muligheden for at tilmelde dig.

Vi udsender 1 gang om ugen, så vi kommer ikke til at spamme din mailboks.

Vi holder dine data private, og deler dem ikke med tredjepart