
Nyheder fra gl. site
Mistanke: Apples kreditkort diskriminerer mod kvinder
Det er The Verge der har historien om, at Apples nye kreditkort diskriminerer mod kvinder. Eller rettere, at den algoritme der beregner den kredit du som bruger kan få, giver en lavere kredit til kvinder end mænd. Som så mange andre ting i dag, så startede sagen på Twitter, hvor en softwareudvikler, David Heinemaier Hansson (@dhh@), kunne konstatere at han havde fået en kreditgrænse der var hele 20 gange højere end hans kones, også selvom de deler selvangivelse, og han faktisk har en dårligere kredit-score – en parameter der bruges i USA til at beregne hvor meget kredit du er ’værdig’ til at få. Selvom kundeafdelingen hos Apple manuelt gik ind og ændrede kreditgrænse for David Heinemaier Hanssons kone, så blev det også slået fast, at de ikke kunne ændre i algoritmen, ellers dens generelle beslutninger. Og som disse onlinetider byder, så gik sagen viralt. Flere kunder stod frem og fortalte at de havde oplevet det samme, og selv Apples medstifter, Steve Wozniak, stod frem og fortalte at han havde fået en 10x højere kreditgrænse end hans kone. Og som det var at forvente, så endte sagen hos de amerikanske myndigheder, New York State Departmewnt of Financial Services (DFS), der nu er i gang med at undersøge kortet (der for resten udstedes af Goldman Sachs). Goldman Sachs har været ude med en pressemeddelelse og fortalt at deres algoritme ikke diskriminerer på den måde, og at køn slet ikke tages i betragtning når kreditgrænsen beregnes. Sagen er ikke afsluttet, og Apple …. (læs mere her)