Laptops

Lenovo klar med Legion 9i: Bærbar med 3D-skærm vil ramme gamere og udviklere

Den nye Legion 9i skiller sig markant ud med sin 18″ PureSight-skærm. Skærmen tilbyder op til 4K-opløsning i klassisk 2D, men den store nyhed er den valgfrie 2K 3D-understøttelse, der ikke kræver brug af specielle briller. Dette opnås via en kombination af øjensporing og lentikulære linser – en teknologi, der potentielt kan ændre workflowet for 3D-designere. Lenovos medfølgende 3D Studio-software understøtter visning af et bredt udvalg af medieformater og er optimeret til 3D-visning i over 30 spil samt diverse kreative applikationer. Skærmen byder desuden på en Dual Mode-funktion, der dynamisk skifter mellem en opdateringshastighed på 240 Hz ved 4K-opløsning og hele 440 Hz ved Full HD, alt sammen inden for en ramme med et skærm-til-krop-forhold på imponerende 93 %. Under kølerhjelmen gemmer Legion 9i på seriøs regnekraft. Maskinen er udstyret med en Intel® Core™ Ultra 9 275HX-processor og kan konfigureres med op til et NVIDIA® GeForce RTX™ 5090 GPU. Samlet set leverer systemet op til 280 W dedikeret CPU- og GPU-effekt. Lager- og hukommelsesmulighederne er ligeledes i den tunge ende med fire RAM-slots og fire SSD-slots, herunder én PCIe Gen 5. Dette muliggør installation af op til svimlende 192 GB dual-channel DDR5 RAM og op til 8 TB lynhurtig SSD-lagerplads. Et stort 99,99 Whr batteri skal sikre en vis mobilitet trods den kraftfulde hardware. For at holde den potente hardware i skak har Lenovo udviklet et avanceret kølesystem kaldet Legion Coldfront. Systemet benytter dampkamre, et hyperkammer og et firedobbelt blæsersystem, hvor dedikerede blæsere målrettes komponenter som Wi-Fi-kort, SSD’er og RAM …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: Masser af kræfter i superflot og tynd laptop fra Lenovo

Lenovo har efterhånden en lang række laptops bag sig, og deres serie af Yoga Slim modeller har alle et fedt design til fælles. Jeg blev da heller ikke skuffet over designet af den nye Yoga Slim 7i Gen 9 Aura Edition. Den er tynd og elegant, den har måske lige i underkanten af porte men har dog en usb-port, to stk. usb-c-porte, en hdmi-port og en aux-port. Jeg blev ret glædeligt overrasket over, at Lenovo har valgt at bruge usb-c-porten til opladning, og ikke som på nogle af deres tidligere modeller, hvor de havde valgt at bruge en proprietær-strømport. En af de vigtige ting for mig på en laptop er tastaturet, for når jeg ikke lige sidder på kontoret og arbejder – og derfor kan bruge et eksternt tastatur – så skal jeg bruge det indbyggede tastatur til at arbejde på. Problemet med mange laptops er, desværre, at tastaturet ofte ikke er specielt godt at arbejde på i længere tid. Det er så ikke tilfældet på denne laptop. Det indbyggede tastatur er fedt at arbejde på. Tasterne er store og bløde, lækre at arbejde på og med et fedt anslag. Jeg nød virkelig at bruge tastaturet, noget jeg ikke kan sige om ret mange laptops tastaturer. Det bringer mig til den næste fede ting ved laptoppen, nemlig skærmen. For den er noget af det fedeste jeg længe har set på en laptop i denne størrelse og prisklasse. Den er udstyret med Lenovos PureSight Pro på 15,3″ med en opløsning på …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: Lenovo Idea Tab Pro, spændende og billig tablet

Jeg er stor fan af tablets. Ofte kan de være en fed erstatning for en laptop, og de giver store muligheder for at udfolde ens kreative evner. Derfor glædede jeg mig også meget til at teste den helt nye Idea Tab Pro fra Lenovo, og jeg fik endda mulighed for at teste den version der har en medfølgende pen – eller stylus om du vil. Idea Tab Pro blev lanceret under CES i år, og jeg havde faktisk forventet at den – på grund af nyhedens interesse – var en dyr sag, men den kan indkøbes (inklusiv pen) for under 3.500 kroner. Det i sig selv gør den til en spændende sag. På designsiden har Lenovo gjort det rigtig godt. Tabletten har – som de fleste Android-baserede tablets – et aflangt design, hvilket gør den rigtig god til film og hvis du vil have delt skærm. Ikke mindst fordi skærmen er en 12,7″ 3K-skærm med en opløsning på 2.944 x 1.840. Under min test var jeg meget glad for skærmen og det superflotte billede den leverede. Når det så kommer til daglig brug af tabletten, så har Lenovo forsynet den med et par smarte funktioner. Easy Jot gør at du f.eks. kan markere undervisningsnoter eller videoskræmbilleder lige når du ser det. Du kan også markere et stykke tekst, en pdf eller en fil og så kopiere eller gemme den. Det hele sker superlet og gør det til en fornøjelse at arbejde med Idea Tab Pro. Det er tydeligt at mærke …. (læs mere her)
Nyhedsbrev

PM: Lenovo udvider Legion Ecosystem med nye skærme og Lenovo Legion Go-tilbehør

Lenovo Legion Go USB-C Dock Lenovo Legion Go USB-C Dock fungerer som en basestation for Lenovo Legion Go. Docken har en USB-C Power-port (op til 100 W max), en 1G RJ45-port, en fuldfunktionel Type-C™-port, to USB-A 3.0-porte og en HDMI 2.0-port, der understøtter op til 4K ved 60Hz. Docken er udstyret med et 230 mm integreret Type-C-kabel til nem tilslutning af Lenovo Legion Go. Lenovo Legion Go opladningsstik Lenovo Legion Go Charging Connector forvandler Lenovo Legion Gos aftagelige TrueStrike-controllere til én samlet, opladelig enhed. Ved fuld opladning kan det indbyggede batteri oplade begge controllere fuldt ud, og enheden kan genoplades via en Type-C-port. Lenovo Legion Go bæretaske Lenovo Legion Go Carry Case er designet med en hård skal og dobbelt lynlås. Den har en beskyttende klap til skærmen og en indvendig lynlåslomme til opbevaring af ekstra tilbehør som USB-kabler, USB-flashdrev, tastaturer eller høretelefoner. Tasken har også plads til Lenovo Legion Go-strømadapteren og FPS Mode-controllerpucken. Lenovo Legion Go Joystick og Joystick Caps Lenovo Legion Go Joystick og Joystick Caps giver øget præcision og kontrol, især til racer- og FPS-spil. Med ekstra gribende, tekstureret materiale forbedres både komfort og kontrol. Lenovo Multi-Device Bluetooth Mini Keyboard Lenovo Multi-Device Bluetooth Mini Keyboard har et kompakt 75 % layout og vejer kun 180 g. Med en tykkelse på 5,6 mm er det let og bærbart. Tastaturet kan hurtigt skifte mellem op til tre enheder og understøtter både Microsoft Windows, Android™ og iPadOS. Lenovo Legion R27qc-30 og Lenovo Legion R32qc-30 skærme De nye Lenovo Legion R27qc-30 …. (læs mere her)
Business

PM: Nye one-stop-løsninger fra Lenovo gør virksomheders AI-ambitioner til virkelighed

Pressemeddelelse fra Lenovo Generativ AI er den største teknologiske investeringsprioritet for virksomheder i 2024. Det viser en ny global undersøgelse om AI blandt it- og forretningsbeslutningstagere, som Lenovo har foretaget sammen med IDC. Rapporten viser samtidig, at mange virksomheder forsat kæmper med at indføre AI-drevne løsninger hurtigt, effektivt og sikkert.  Derfor er Lenovo nu klar med et udvidet økosystem af hybride NVIDIA-drevne AI-løsninger, der skal hjælpe virksomheder på tværs af en lang række brancher med at udvikle og implementere AI med nøglefærdige tjenester og tværgående forretningsklare applikationer. Tech-Test mener: Der er ingen tvivl om at AI er kommet for at blive – også selvom AI stadig kun er et flot begreb for avanceret Machine Learning. AI kan gøre mange spændende og gode ting for os alle. Men jeg kan godt blive bekymret over, at vi bruger AI ‘bare fordi vi kan’. Mon det i virkeligheden ikke var smart om virksomheder ikke bare tænkte over hvad den nye teknologi kan gøre for dem, men om den virkelig er nødvendig for dem, og ikke mindst samfundet. Husk på: AI koster virkelig meget energi at have kørende… Sidste år søsatte Lenovo en ambitiøs målsætning om at bane vejen for “Smartere AI for alle” sammen med en investering på 1 milliard dollars i AI hen over de næste tre år. De nye løsninger skal bidrage ved at styrke og forenkle virksomheders implementering af generativ AI og fremskynde udviklingen på ethvert stadie i deres AI-rejse. På den måde kan virksomheder hurtigt og effektivt frigøre værdien …. (læs mere her)