Nyhedsbrev

TEST: Vildt spændende headset

Headsets helt uden ledninger er ikke længere noget særsyn, men Sony formår alligevel at overraske med deres LinkBuds. Headsettet har et helt nyt design, der sikrer at du både kan høre musikken og omverdenen på samme tid, og du behøver ikke bruge en funktion som f.eks. Ambient Sound. Den funktion findes på mange af de nyere headsets, hvor støjreduktionen gør at du absolut ikke kan høre noget fra verdenen omkring dig. Men LinkBuds har ikke nogen støjreduktion – helt tanken bag dette headset er, at du kan være en del af dine omgivelser, uden du behøver en kunstig funktion der – på ikke særlig effektiv vis – lukker omverdenens lyde ind til dig. LinkBuds har en åben ring der sidder over selve øregangen, hvorfra lyden bliver sendt ind i dit øre. Men fordi der er helt åbent, så kan alle andre lyde også komme ind til dig. Herudover har headsettet en lidt større del der sidder lidt oppe i forhold til øregangen, hvor elektronikken er placeret, og så er der en lille vinge der holder headsettet på plads i øret på dig. Da jeg så det headset, så var jeg meget i tvivl om, hvorvidt det faktisk kunne sidde både behageligt og godt fast i øret. Men LinkBuds viste sig fra sin bedste side i den retning, og sad rigtig godt fast i øret på mig, uanset hvor meget jeg bevægede mig. Samtidig hører det let til et af de mest behagelige headsets jeg har haft i øret på mig. …. (læs mere her)
Nyheder

Sony lancerer en helt ny type headset

LinkBuds er en helt ny type headset baseret på et åbent ringdesign, der ifølge Sony, skulle give en stor lydgennemstrømning, hvilket er det modsatte af støjreduktion. Årsagen er, at de ønsker at sikre at du både kan høre musik eller podcast og samtidig være opmærksom på, hvad der måtte ske omkring dig. Samtidig fortæller Sony at designet er lille, og at lyden skulle være krystalklar og at det samme skulle gælde for opkaldskvaliteten. LinkBuds er udstyret med en sensor og Spacial Sound-lydteknologier som Sony har skabt i fællesskab med deres partnere, og de skulle sikre nye lydoplevelser til både hjemmearbejde, AR-gaming, AR-navigation og give hurtig adgang til musik. Sony har også udstyret headsettet med en speciel måde at styre det på – du skulle kunne tappe på øret foran headsettet, og på den måde styre lyden uden at røre selve headsettet. Hvis der kommer et opkald når du har headsettet på, så stopper musikken automatisk og den genoptages når opkaldet e rslut. LinkBuds er vandafvisende og har en batterilevetid på op til 5,5 timer, med 12 timer ekstra strøm i batteriet. For at sikre en god samtalekvalitet, så er LinkBudsudstyret med Precise Voice Pickup-teknologi, en avanceret stemmesignalbehandling, der sammen med AI og Machine Learning skulle fjerne baggrundsstøj og gengive din stemme klart og tydeligt. Headsettet kommer på markedet her i løbet af februar, og får en pris på omkring 1.700 kroner.