Nyheder

3 ting du skal undgå at poste på de sociale medier i juletiden

De sociale medier er et fantastisk værktøj til at kommunikere og dele festlige øjeblikke med dem du holder af. Det kan dog få alvorlige konsekvenser, hvis du deler de forkerte ting på det forkerte tidspunkt. Selv her under Corona-pandemien, der tvinger os til at være mere hjemme end normalt. Sådan lyder det fra it-sikkerhedsekspert Janus R. Nielsen fra IT-firmaet AnyTech365. Især i juletiden er det vigtigt at være ekstra opmærksom på, hvad du poster på sociale medier som Facebook, Twitter og Instagram. Den danske it-sikkerhedsekspert kommer med 3 ting, du skal undgå at uploade på de populære medier, hvis du vil undgå ubehagelige overraskelser. 1. Undgå opdateringer, der indikerer, at huset står tomt under julenDet er hyggeligt at tilbringe julen hos venner og familie, men der er ingen grund til at reklamere med, at du ikke er hjemme og at huset står tomt. De kriminelle kan gå på Facebook og lave research over, hvem der har forladt sit hjem i julen. Så hvis du skriver, at du er 14 dage hjemme hos dine forældre i Næstved, og at du kommer til at savne din nye Apple computer, din fladskærm og designer-stolen, som du fik i sidste adventsgave, så skal du ikke være overrasket, hvis tingene ikke er der, når du kommer tilbage. 2. Vær forsigtig med at dele din placeringPlacering eller location på en smartphone kan være utrolig nyttigt. Dine venner kan spore dig i et stort shoppingcenter og hele din fotosamling kortlægges med alle de steder i verden, du …. (læs mere her)
Nyheder

Live video fra LinkedIn – LinkedIn Live – snart klar

Mere end 600 millioner brugere kan det sociale netværk for professionelle bryste sig af. Og de oplever samme tendens som de fleste andre sociale netværk, nemlig at video vokser enormt meget – det og så originale artikler, altså ikke folk der kopierer og deler tekst ud til højre og venstre. Så derfor er det næppe heller nogen overraskelse lige har lanceret deres live video-tjeneste, LinkedIn Live. Tjenesten gør lige det den lover – du kan sende live video til udvalgte grupper eller alle på LinkedIn. I første omgang er det en beta-version der lanceres i USA, og du skal have en invitation til at kunne deltage i betatesten. Endnu er det ikke offentliggjort hvornår tjenesten lanceres, ej heller om det er en tjeneste der bliver gjort tilgængelig for alle. Rygterne siger at det første indhold vi kommer til at se via LinkedIn Live er konferencedækning, produktlanceringer, indhold af influencers og mentorer og mere. Det forlyder videre at der allerede er en del tredjepart-udviklere der skal udvikle indhold til LinkedIn Live, herunder Wirecast, Switcher Studio, Wowza Media Systems, Socialive og Brandlive. Endnu en lille sjov detalje – LinkedIn er ejet af Microsoft, og derfor er det nok ikke så underligt at Microsoft med deres Azure Media Services, bliver teknisk partner på projektet. Med video får LinkedIn en ny platform til at skabe engagement og ikke mindst en ny platform til at tjene penge på, og det bliver spændende at følge LinkedIn Live når den på sigt kommer til Europa.
Nyheder

Scan dine nye kontakter på LinkedIn

LinkedIn vil gerne være det ultimative sociale netværk, når det gælder professionelle kontakter. Derfor vil de også gerne gøre det så let så muligt at tilføje nye kontakter, når man ikke lige sidder foran computeren. For indimellem går det stærkt, når man er til konferencer, salgsmøder eller networking events, og så kan det godt være en anelse svært at få gemt alle visitkort. Og der er altid nogen, som af en eller anden grund er netop er løbet tør for visitkort lige inden elle runder den store event, og så er man tvunget til at skrive deres kontaktinfo ned. Med den opdaterede app bliver det altså muligt at undgå besværet. Fremover skal man bare gå ind app’en og enten vise sin egen QR-kode eller scanne koden hos sin nye kontakt. Når man gør det, hopper app’en automatisk over til den nye kontakts profil, så man kan tilføje vedkommende til sit LinkedIn kartotek. Brug til personlig markedsføring QR-koden ligger i app’en, og her kan man også vælge at gemme den som jpg-fil, så den kan bruges andre steder. Så kan man for eksempel bruge den som en del af sin personlige markedsføring til brochurer, på hjemmesiden eller på sit cv. Den nye funktion er rullet ud og findes i app’en til både iOS og Android. Man åbner app’en, finder startsiden og trykker på det lille QR-logo på søgelinjen øverst på skærmen. Så kan man vælge enten at scanne eller blive scannet. Det er ret nemt og fungerer hurtigt.