Nyheder fra gl. site

Fairphone lancerer eparationsvenlig smartphone

Bæredygtighed bliver stadig mere vigtigt, og den hollandske producent af smartphones, Fairphone, har et skarpt fokus på netop den del. De har lige lanceret deres nyeste model, Fairphone 5, der ifølge dem selv er den ‘mest fair producerede, mest bæredygtige og mest reparationsvenlige smartphone på markedet.’ Det betyder dog ikke at der er brugt dårlig hardware i den. Fairphone oplyser at den er udstyret med ‘kraftfuld og fremtidssikret hardware såsom en ny og unik processor fra Qualcomm’. Den skulle være mere bæredygtigt produceret, have flere elementer, der kan udskiftes af forbrugeren selv, og så er den tyndere og lettere end tidligere generationer af deres modeller. Den kommer med 8GB hukommelse og 256GB internt lager, hvilket kan udvides med microSD-kort. Samtidig så kommer Fairphone med Andsroid 13, uden nogen form for bloatware installeret – lover producenten i pressemeddelelsen. Kameraet er et 3x 50MP system, baseret på en Sony billedsensor, og skærmen er på 90Hz OLED. Fairphone 5 er udstyret med et 4.100 mAh batteri, der kan udskiftes ved at fjerne mobilens bagside, og det kan oplades hurtigt via fast-charging, eller lidt langsommere via Eco-mode – hvilket giver batteriet en længere levetid. Hele mobilen er omfattet af en garanti på 5 år, herunder en garanti på mindst 5 opdateringer af Android. Chipsettet er Qualcomms QCM6490, med 8 kerner, og det understøtter 5G- og WiFi 6E, samt AI-funktioner til blandt andet kameraet. Fairphone fortæller også, at chipsættet er udviklet til at have lang levetid, hvilket skulle gøre det muligt at tilbyde support på …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Samsung Electronics annoncerer ny miljøstrategi

Samsung Electronics Co., Ltd. har netop offentliggjort sin nye miljøstrategi, som er en omfattende indsats for at deltage i den globale indsats for at bekæmpe klimaforandringer. Den omfatter forpligtelser til at opnå net zero CO2-emissioner i hele virksomheden og planer om at anvende mere vedvarende energi samt at investere i og forske i nye teknologier for at udvikle energieffektive produkter, øge genbrug af vand og udvikle teknologi til kulstofopsamling. Kernen i den nye forpligtelse er at opnå net zero CO2-emissioner (Scope 1 og Scope 2) for alle aktiviteter i Device eXperience (DX)-divisionen inden 2030 og på tværs af alle globale aktiviteter, herunder Device Solutions (DS)-divisionen, inden 2050. DX-divisionen omfatter virksomhedens forretninger inden for forbrugerelektronik, herunder Mobile eXperience, Visual Display, Digital Appliances, Networks og Health & Medical Equipment, mens DS-divisionen omfatter forretningerne Memory, System LSI og Foundry.  Samsung Electronics har også tilsluttet sig RE100, et globalt initiativ, der er dedikeret til at stræbe efter 100 % vedvarende energi. Som led i denne forpligtelse planlægger virksomheden at dække el-behovet på alle internationale markeder, hvor den opererer uden for Korea, med vedvarende energi inden for fem år. Den nye plan bygger på Samsung Electronics’ eksisterende klimaindsats og udvider i væsentlig grad omfanget af dets programmer og investeringer. Samsung vil udvikle nye teknologier og gennemføre yderligere bæredygtige metoder for at skabe en lysere fremtid for alle. Samsung Electronics’ miljøforpligtelse omfatter også en virksomhedsdækkende indsats for at forbedre ressourcecirkulariteten i hele produktets livscyklus, fra råvarebinding til genbrug og bortskaffelse. Planen indeholder også detaljerede oplysninger om …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Microsoft vil være vandpositive i 2030

70% af verdens overflade er dækket af vand, men desværre er 97% af jordens vand saltvand, og kan derfor ikke bruges til drikkevand eller til at vande planter med. Samtidig bruger jordens befolkning nu så meget vand, at vi nedbryder den globale ferskvandsforsyning med 4,3 milliarder kubikmeter om året, og tech-industrien er en af de store forbrugere af vores livsvigtige ressource. Og nu kommer en af verdens største it-virksomheder, Microsoft, og fortæller at de vil være vandpositive inden 2030. Det betyder at de vil levere mere drikkevand retur til systemet end de rent faktisk forbruger. I en blogpost skriver Brad Smith, præsident hos Microsoft, at de har to måder at opnå dette mål på. Dels vil de reducere intensiteten af deres vandforbrug, dels vil de tilføre vand i regioner, der oplever vandunderskud, hvor Microsoft er tilstede. Det betyder, at Microsoft inden 2030 vil have tilført mere vand, end vi har brugt på globalt plan. Brad Smith, præsident Microsoft Det er ikke den første miljø- og klimaforpligtelse som it-giganten har påtaget sig, men det er den nyeste i en række, hvor vi ser kæmpe virksomheder indenfor it-tech, påtager sig miljøforpligtelser. Microsoft har således i løbet af det sidste år forpligtet sig til at blive CO2-negative og skabe “zero waste” i 2030, og det er gode tegn for både industrien og ikke mindst vores hårdt prøvede klode. I følge FN, så vil en ud af fire personer på verdensplan, komme til at leve i et land, der har en permanent mangel på …. (læs mere her)