Nyhedsbrev

Skævt højttalerdesign giver særlig lyd

Vi kan ikke tale om Podspeakers og MiniPod, uden vi taler om Simon Ghahary og Laurence Dickie fra B&W. Simon Ghahary er en ung designer, der i starten af 1990erne roder rundt i containerne hos den britiske højttalerfabrikant, Bower & Wilkins. Ghahary samler over en længere periode på skrottede højttalerdele, som han tager med hjem. Han bliver dog opdaget, og B&Ws seniordesigner, Laurence Dickie, får nys om den ubudne klunser. Dickie vælger en dag at følge efter Ghahary for at kunne retsforfølge ham for tyveri af B&Ws ejendom. Det banker på Ghaharys dør, og den unge designentusiast bliver overvældet over, at Dickie aflægger besøg, men overvældelsen er gensidig. For B&Ws seniordesigner opdager et hjem fyldt med designprototyper – prototyper af det, der senere bliver kendt som B&W Nautilus-serien. Dickie vælger ikke at melde den unge Ghahary, eftersom han blot har stjålet skrot. I stedet bliver Ghahary tilbudt en stilling hos B&W, fordi Dickie kan se potentialet i det karakteristiske muslingedesign, som Ghahary har udviklet. Et mangeårigt partnerskab udvikles, og Nautilus-serien bliver verdensberømt. Ghahary og Dickie er gået hver deres veje. I dag bliver Ghaharys højttalere produceret af Podspeakers, hvis karakteristiske design stadig består, fordi designeren mener, at den bedste måde at transmittere lydbølger er gennem et kurvet og rundt design uden skarpe kanter og en flad overflade. Design du elsker eller hader Simon Ghaharys kurvede design, der minder om en mellemting mellem artdeco, en musling og Michelin-manden, vil enten vække begejstring eller afsky. Jeg har efterhånden præsenteret højttalerne for en …. (læs mere her)