Skævt højttalerdesign giver særlig lyd

Design er awesome! Det udfordrer vores opfattelse af det konventionelle og bryder grænser. MiniPod-designet fra Podspeakers er måske ikke det nyeste, men det udfordrer kassehøjttalerens opfattelse af, hvordan man gengiver lyd på en optimal måde. Resultatet er retningsbestemt.

Vi kan ikke tale om Podspeakers og MiniPod, uden vi taler om Simon Ghahary og Laurence Dickie fra B&W. Simon Ghahary er en ung designer, der i starten af 1990erne roder rundt i containerne hos den britiske højttalerfabrikant, Bower & Wilkins. Ghahary samler over en længere periode på skrottede højttalerdele, som han tager med hjem. Han bliver dog opdaget, og B&Ws seniordesigner, Laurence Dickie, får nys om den ubudne klunser. Dickie vælger en dag at følge efter Ghahary for at kunne retsforfølge ham for tyveri af B&Ws ejendom.

ghahary

Det banker på Ghaharys dør, og den unge designentusiast bliver overvældet over, at Dickie aflægger besøg, men overvældelsen er gensidig. For B&Ws seniordesigner opdager et hjem fyldt med designprototyper – prototyper af det, der senere bliver kendt som B&W Nautilus-serien.

Dickie vælger ikke at melde den unge Ghahary, eftersom han blot har stjålet skrot. I stedet bliver Ghahary tilbudt en stilling hos B&W, fordi Dickie kan se potentialet i det karakteristiske muslingedesign, som Ghahary har udviklet. Et mangeårigt partnerskab udvikles, og Nautilus-serien bliver verdensberømt.

Ghahary og Dickie er gået hver deres veje. I dag bliver Ghaharys højttalere produceret af Podspeakers, hvis karakteristiske design stadig består, fordi designeren mener, at den bedste måde at transmittere lydbølger er gennem et kurvet og rundt design uden skarpe kanter og en flad overflade.

IMG_20180925_152901

Design du elsker eller hader

Simon Ghaharys kurvede design, der minder om en mellemting mellem artdeco, en musling og Michelin-manden, vil enten vække begejstring eller afsky. Jeg har efterhånden præsenteret højttalerne for en bred skare af mennesker, og vurderingen lander i begge lejre.

Designet er anderledes end det sædvanlige, stilrene kasseudseende, som de fleste kompakthøjttalere bærer præg af. MiniPod Bluetooth MKII er vovet, og jeg har efterhånden set dem hænge i loftet i en del butikker eller restauranter, der gerne vil signalere et anderledes koncept. Personligt hilser jeg det anderledes design velkommen, men det, der naturligvis betyder mest for mig, er lydkvaliteten – og hvis Ghahary har fundet designet, der skaber et bedre lydbillede, er jeg en fan!

Opsætning

MiniPod-højttalerne er virkelig simple at komme i gang med at bruge. Jeg har valgt et setup med en aktiv og en passiv højttaler, og det har ikke været muligt for mig at høre forskel på de to.

Det tager mig to minutter at tilslutte et kabel mellem de to højttalere og parre dem med min iPad Pro. Til gengæld skal jeg bruge en del tid på at placere dem rigtigt.

Lydoplevelsen

MiniPod er meget følsomme overfor din lytteposition. Skal diskanten ikke virke overdøvende, skal jeg sidde godt 2½ meter fra de to pods, der har en afstand på to meter mellem sig. Samtidig fornemmer jeg, at den optimale placering af højttalerne skal være sådan, at bashøjttalerne er nogle få centimeter over min ørehøjde. Står jeg op, bliver bassen overdøvet af diskanten. Eksempelvis oplever jeg i One Winged Angel, at korets sopraner bliver skarpere, mens bassen fra tenorerne bliver svagere – tangerende det tamme.

c

Highhat og lilletrommen bliver også en anelse skingre, mens basguitaren mister en del af sin bund.
Sidder jeg ned, oplever jeg en god bund i kompositionen, hvor balancen mellem bas og diskant er rigtig god, mens nuancerne i nummeret træder betydeligt bedre frem. Det samme gør sig gældende i de øvrige musikstykker, jeg bruger i min test, med undtagelse af de klassiske klaverstykker. Dermed skal MiniPod have én fast placering, når jeg skal lytte til musik, hvis den gode balance i lydbilledet ikke skal ødelægges.

MiniPod får til gengæld mellemtonerne til at træde markant frem, og det er første gang i meget lang tid, at jeg har oplevet et par to-vejshøjttalere, der har denne egenskab i så udtalt en grad. Det er som om, at Podspeakers bevidst har nedtonet den tunge baseffekt for at fremhæve mellemtonerne og de finere nuancer i musikken.

Højttalerne får de lysere sangstemmer til at træde godt frem. Jeg oplever, eksempelvis, at Hannah Peels lyse sangstemme i Chloe virker varmere, end jeg er vant til i kompakthøjttalere.
I det store hele leverer MiniPod en skøn lyd, men jeg savner lidt mere bund – især når jeg lytter til elektronisk musik. Podspeakers har formodentlig valgt at skrue lidt ned for bassen for at give plads til nuancer og mellemtonerne. Fornemmelsen af rumklang er god, men vi er ikke helt deroppe, hvor Claudio Arrau sidder og spiller for mig i en lille koncertsal med stengulv. Højttalerne leverer et rigtig godt stereolydbillede, hvor detaljerne træder frem med en klarhed.

MiniPod er efterhånden kommet ned i en yderst fornuftig pris i forhold til lydkvalitet og lækkerhedsfornemmelsen. Du kan til gengæld købe dig fattig i ekstraudstyr, hvis du vil nørkle lidt med højttalernes udseende.

Produktinformation

  • Navn: MiniPod Bluetooth MKII
  • Producent: Podspeakers
  • Forbindelse: Bluetooth 4.0, optisk og AUX
  • Frekvensområde: 48 Hz-22 KHz
  • Dimensioner (bredde x højde x dybde): 21 x 34 x 20 cm
  • Vægt: 3,4 kg
  • Set til: Kr. 2.222/højttaler
  • Mere information hos Podspeakers

Bedømmelse

Samlet vurdering 90%

Hvorvidt Simon Ghahary har ret i, at det skæve design fører til bedre lyd, det kan diskuteres. Men jeg må dog medgive, at MiniPod har ufatteligt klare mellemtoner og et balanceret lydbillede, som jeg aldrig har oplevet før i højttalere i denne prisklasse. Så Ghahary må have fat i noget rigtigt. MiniPod har dog udfordringer, når det kommer til spredningen af lyden i forhold til din lytteposition, og det skal du være opmærksom på, når du kommer hjem med højttalerne.

Kommentar til artiklen?