Nyheder

Kvinder overhaler mænd: Hver tredje dansker gamer dagligt

Forestillingen om gameren som en ung mand i et mørkt værelse udfordres nu af friske tal indsamlet i forsommeren 2026. En undersøgelse, som Norstat har foretaget for Samsung, viser, at 30 % af danskerne spiller på deres smartphone hver evig eneste dag. I denne gruppe er det i høj grad kvinderne, der trækker gennemsnittet op. Dykker man ned i det bagvedliggende datasæt, svarer 36 % af de adspurgte kvinder, at de dagligt underholdes af mobilspil. For mændene gælder det samme for 23 %. Samtidig understreger tallene et markant skift i danskernes vaner: Der er i dag flere danskere, som gamer dagligt på mobilen, end der er danskere, som helt undgår at spille. Blot 28 % angiver, at de aldrig benytter sig af mobilspil. Udviklingen afspejler en tendens, hvor smartphonen fungerer som en lettilgængelig underholdningsmaskine i toget, i frokostpausen eller som en ekstra skærm hjemme fra sofaen. Gaming er ikke længere en nicheinteresse for dem med store computerskærme, avancerede setups og spillekonsoller. Smartphonen har gjort spil til noget, der passer naturligt ind i hverdagen for rigtig mange danskere, og det tager vi som producenter bag teknologien selvfølgelig bestik af. Adfærd som gaming er del af udviklingen og designet, og gaming stiller store krav til faktorer som batterilevetid, skærmstørrelse og komfort, så spiloplevelsen bliver optimal, uden at det går udover alle de andre funktioner, som man bruger sin smartphone til. Søren Rinnov Østergaard, landechef for Samsung Danmark. Når næsten halvdelen af befolkningen (47 %) i dag spiller mindst én gang om ugen, …. (læs mere her)
Nyheder

Ny undersøgelse: Mobilen gør den danske sommerferie nemmere

Skolernes sommerferie er netop skudt i gang, og for mange danskere betyder det en tur væk hjemmefra. Selvom hverdagen sættes på pause, er smartphonen dog fortsat en fast bestanddel i feriebagagen. En ny undersøgelse, som YouGov har foretaget for teleselskabet 3 blandt 1.030 voksne danskere, viser, at hele 80 % oplever, at mobilen gør ferien nemmere. Tendensen peger på, at enheden primært fungerer som et digitalt multifunktionsværktøj, der løser praktiske udfordringer, frem for at agere tidssluger. Kamera og kort topper listen Når danskerne drager på ferie, er det i høj grad de lavpraktiske funktioner, der bliver taget i brug for at navigere i de nye omgivelser. Ifølge undersøgelsen fordeler det primære mobilforbrug på ferien sig således: Mindre skærmtid trods øget brugbarhed Selvom telefonen assisterer med alt fra GPS og billetter til restaurantanmeldelser, indikerer dataene ikke, at skærmen dominerer dagene. Tværtimod svarer omkring halvdelen af de adspurgte, at deres mobilforbrug decideret falder i ferien, mens 28 % fastholder samme forbrugsniveau som i hverdagen. Tallene viser, at mobilen i høj grad bliver brugt som et praktisk værktøj på ferien. Den bruges til at få tingene til at glide og gøre det nemmere at være afsted. Samtidig vælger mange bevidst at bruge den mindre, når de er på ferie. Det peger på, at mobilen i dag understøtter ferien, men ikke tager fokus fra den. Marie-Louise Back, COO i 3 Undersøgelsen er gennemført i perioden 19. til 22. juni 2026.
Nyhedsbrev

TEST: Megaboom 4 er stor, mobil og med masser af ganske fin lyd

Der er ingen tvivl om at Ultimate Ears ved hvad de laver, når det kommer til lyd, og jeg har testet deres nyeste og største mobilen højttaler, Megaboom 4, for at se om den lever op til de flotte ord de selv giver den med på vejen. Megaboom 4 har det klassiske design, der mest af alt minder om en af der ’foam rollers’ du finder i træningscenteret eller hos fys’en. En af de ting der er fedt ved dette design er, at det er fuldkommen lige meget hvordan du vender den… næsten altså. Du kan lægge den, du kan rulle den og du kan stille den op og lyden er den samme. Med den lille undtagelse at på bagsiden er der en stribe uden udgang for lyden, og selvom du skal være meget opmærksom, så kan du faktisk godt høre den det, hvis du får vendt højttaleren med ryggen til dig. Men det er småting og du skal være meget opmærksom før det betyder noget. Megaboom 4 er robust og holder til lidt af hvert, hvilket er det helt rigtige for en mobil højttaler, for den skal naturligvis med ud i haven, til festen eller stranden til sommer. Nu har jeg så ikke testet det, men UE skriver selv, at den faktisk flyder på vand, og at den også tåler at blive overhældt med vand. Det er en klassisk bluetooth-højttaler, så du får hurtigt forbundet til smartphone til den, og hvis du samtidig bruger UE’s app, så kan du …. (læs mere her)
Nyhedsbrev

TEST: Charge 6 – lækker mobil højttaler med stor lyd

Hvis du har brug for en højttaler der ikke alene tåler vand, støv og hårdhændet behandling mens den samtidig kan levere en overraskende god og fyldig lyd, så kan det godt betale sig at kigge nærmere på Charge 6 fra JBL. Højttaleren er noget større end Flip 7 som jeg testede for ikke så længe siden, men den er ikke så stor at den på nogen måde afskrækker mig fra at have den med. Charge 6 har det kendte design vi kender fra andre Charge-højttalere. Den er aflang og har en base der gør at du ikke er i tvivl om, hvordan den skal placeres. Alt ved designet skriger at dette er en hårdfør højttaler – lige fra det stofnet der ligger rundt om højttaleren, til den solide rem og de store letbetjente knapper. Tech-Test mener: Jeg er ikke den store tilhænger af at flytte musik med ud i naturen. Dels vil jeg gerne kunne høre naturen, dels mener jeg at musik er personligt og at vi ikke kan forlange at alle andre kan lide vores musik. Så hvis du vælger at tage din musik med ud i haven, til stranden eller andre steder, så håber jeg meget at du vil vise hensyn til naboer og naturen. Selvom Charge 6 er større end f.eks. Flip 7, så er den på ingen måde en stor højttaler. Den kan let ligge i en taske, eller holdes i hånden. Det solide design er jeg virkelig vild med, og selv hjemme på bordet ser …. (læs mere her)
Nyhedsbrev

TEST: JBL Flip 7, skøn lille mobil højttaler

Når musikken skal med udendørs skal der bruges en højttaler der både tåler lidt af hvert og som stadig kan levere en god musik. JBL har en lang historie bag højttalere af denne slags, og jeg har testet den nye Flip 7 fra JBL. Jeg har altid været ret vild med Flip-serien fra JBL. Designet er skønt med det ovale look. Materialet nærmest skriger robusthed og kvalitet. JBL Flip 7 er ikke specielt stor, hvilket gør det let at have den med. Den kommer med en lille rem du kan holde højttaleren i, med der medfølger også en lille karabinhage, som du kan bruge i stedet og gøre den fast til din rygsæk, cykel eller lignende. Udskiftningen mellem de to er let, JBL har forsynet højttaleren med en lille knap der frigør den enhed du har gjort fast til højttaleren, så det er let og hurtigt at skifte mellem dem – fed lille detalje. Tech-Test mener: Jeg forstår godt lysten til at tage musikken med sig, og til at flytte festen udenfor i det gode vejr. Men jeg har også en bøn – bare fordi du kan, er det ikke de samme som at du skal. Vis hensyn til dine naboer. Det er ikke alle de kan lide samme musik som du kan, og fordi du holder fest, behøver de ikke holde fest vel? Og nogle skal måske tidligt op på arbejde. Hurtigt at komme i gang Flip 7 er en bluetooth-højttaler der understøtter JBL’s egen app. Det gør at …. (læs mere her)