Business

Ny skærm lover et rent skrivebord og ingen overvågning

Navnet på den nye skærm er 243B9H 24″f, og som navnet antyder er det en 24″ skærm i fullHD, og den er rettet mod professionelle og til hjemmekontoret – det er ikke en gamerskærm. Philips 243B9H er udstyret med usb-c der giver en nem tilslutning med ét kabel og giver superhurtig dataoverførsel samt intelligent og fleksibel strømstyring: billedsignalet og højhastighedsdata overføres via usb-c, mens din bærbare computer får strøm og oplades med op til 65W. Skabt til erhvervsbrug 243B9H har også andre indbyggede funktioner specielt henvendt til professionelle, der skal hjælpe dem med at holde deres skriveborde rene og fri for rod takket være indbyggede stereohøjttalere og et indbygget webkamera med ekstra sikkerhed. Det integrerede pop-up-webkamera er udstyret med avancerede sensorer til Windows Hello-ansigtsgenkendelse, der giver brugerne mulighed for at logge ind med biometri (eller kode), hvilket gør processen hurtigere og mere sikker. Philips 243B9H er samtidig udstyret med teknologier, der skal lindre og mindske ubehaget fra langvarige sessioner foran skærmen. Dens IPS-panel giver ekstra brede betragtningsvinkler på 178/178 grader, hvilket gør det muligt at se på skærmen fra næsten enhver vinkel. Derudover har den også Flicker-free-teknologi, Low Blue Mode og EasyRead Mode for at sikre, at øjnene ikke tager skade. Denne brugeroplevelse suppleres med Philips ‘SmartErgoBase’, en skærmfod, der giver ergonomisk skærmkomfort kombineret med kabelstyring. Philips Monitor 243B9H kan købes nu til en vejledende pris på 2.076 kr.
Nyheder fra gl. site

Huawei lancerer deres første FullView monitor i Danmark

Huawei har længe produceret elektronik i andre kategorier end smartphones, og nu er de så også gået ind på markedet for monitorer, og den første på det danske marked er Huawei Monitor 23,8″. Den nye monitor har et unibody-design med tre smalle rammer, der måler 5,72 mm, hvilket gør at skærmrammen næste skulle forsvinde i designet. Den understøtter en Full HD-opløsning på 1.920 x 1.080, 72% af NTSC-farveskalaen, et kontrastforhold på 1000:1 og en synsvinkel på 178 grader. Den har også indbygget en funktion der skal beskytte øjnene mod de skadelige blå farver, og Huawei oplyser at den er certificeret efter TÜV Rheinland Low Blue Light og Flicker Free. Den er lige kommet på markedet, og den koster omkring 1.099 kroner.
Nyheder fra gl. site

Lenovo klar med fem nye gamingprodukter

Lenovo er nu klar med en række bærbarer og en skærm, der er rettet mod de krævende gaming-entusiaster. Der er tale om tre nye kraftfulde bærbare pc’er i form af Lenovo Legion 7i på 16 tommer, Lenovo Legion 5i Pro på 16 tommer samt Lenovo Legion 5i, der kommer med både en 15- og 17-tommer skærm. Derudover lanceres en 360Hz gamingmonitor, Lenovo Legion Y25g-30. Fælles for alle de nye bærbare computere er, at de rummer Intels seneste 11. generations Core H-serie, der sikrer høj streamingkvalitet, lav latenstid og høj FPS. Maskinerne er udstyret med udvidelsesporte, der understøtter op til 20 PCIe-baner, hvilket giver større båndbredde og mulighed for at udnytte højtydende grafikkort, SSD’er og trådløse netkort til fulde. Processorerne har desuden otte kerner og 16 tråde og understøtter Thunderbolt 4 for at give optimal skærmtilslutning, hurtigere opladning og overførselshastighed. Samtlige nye bærbare computere gemmer desuden på NVIDIAs kraftfulde GeForce RTX GPU’er med blandt andet ray tracing. Legion 7i kan fx fås med op til Geforce RTX 3080, mens Legion 5i Pro og Legion 5i kan fås med GeForce RTX 3050Ti og RTX 3050. Alle har TrueStrike-tastatur og kølesystemet Coldfront 3.0, der giver 18 procent bedre luftgennemstrømning end forgængeren. Legion Y25g-30 er en 24,5 tommer stor skærm med 360Hz opdateringshastighed og NVIDIAs G-SYNC og Reflex-teknologier, som er udviklet til at forhindre screen-tearing og motion blur. Sammen med skærmens ekstremt lave responstid på 1 ms skulle det give en realistisk og gnidningsfri spiloplevelse uden hakken, striber eller ghosting. Skærmen er udstyret med …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Samsung lancerer 2021 Monitor Lineup med højopløsning

Samsung præsenterer nu sit nye komplette 2021 monitor lineup med højopløsning. I år satser koreanerne på at leverer en levende billedkvalitet og forbedret komfort med avanceret ergonomisk design, hvilket gør dem til et godt supplement til ethvert arbejdsmiljø eller hjemmekontor. Skærmene er designet til at imødekomme behovene hos nutidens virksomheder og forbrugere, der har høje krav til både billedkvalitet, komfort og ergonomisk design. Samsung tilbyder 12 forskellige skærme med høj opløsning i tre serier: S8, S7 og S6. Alle modeller leverer mere end en milliard farvenuancer, hvilket skaber et realistisk og levende billede, der også forbedres med HDR 10-teknologi. Skærmene tilbyder krystalklar farvekvalitet og klarhed gennem en 178-graders bred betragtningsvinkel designet til professionelle arbejdsmiljøer. Derudover er alle skærme Intelligent Eye Care-certificeret af TUV Rheinland og er de første i branchen, der modtager denne anerkendelse. Adaptive Picture Eye Care Technology optimerer billedkvaliteten til alle visningsmiljøer ved automatisk at justere lysstyrke og farvetemperatur afhængigt af forholdende i det rum, man befinder sig i. Dette sikrer en behagelig oplevelse i alle miljøer og reducerer belastningen for øjnene, selv efter langvarig brug. Skærmene har også en speciel Eye-saver-tilstand for at reducere udsendelse af blåt lys, der kan forårsage anstrengte øjne, samt en Flicker Free-tilstand, der modvirker flimmer på skærmen. Serien er også blevet anerkendt for energieffektivitet, bl.a. takket være Eco Saving Plus-teknologi. Skærmene har modtaget den svenske TCO-certificering for næste generations bæredygtige produkter, EPEAT-certificering (Electronic Product Environmental Assessment) for elektroniske produkter og en Energy Star-certificering for energibesparende produkter. Eco Saving Plus reducerer energiforbruget ved …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: Enorm bredformatskærm imponerer

Jeg har ikke altid kunne se ideen i en buet skærm, men efter jeg har brugt en på min arbejdscomputer gennem de sidste par måneder, har jeg fået øjnene op for, hvor fede de kan være. Så da jeg fik muligheden for at teste den 49″ store buede gamerskærm, AG493UCX fra AOC kunne jeg bare ikke lade være med at glæde mig. Den leverer et billede i 32:9-format, hvilket svarer til at du har 2 stk. 27″ skærme stående ved siden af hinanden. For lige at starte med det mest åbentlyse – jo skærmen er stor og den fylder en hulens masse, og ja – du skal have god afstand til den, hvis du ikke ønsker at du konstant skal sidde og dreje hovedet fra side til side for at overskue alt indhold på skærmen. Men med ting på plads – så er det bare at komme i gang. Det var hurtigt at komme i gang med at bruge skærmen, og det var bare for vildt at game på den. En ting er at du kan få et kæmpe stort billede – noget helt andet er, at du kan få et kæmpe stort billede OG have plads til andre skærmbilleder ved siden af på samme skærm, og som gamer så har du med garanti brug for flere skærmbilleder samtidig, har jeg ret? En imponerende opløsning på 5.120 x 1.440 pixels og et opdateringshastighed på 120Hz giver et fedt, flot og stabilt billede, og samtidig har skærmen en responstid på 4ms …. (læs mere her)