Nyheder fra gl. site

3 nye edge-mobiler fra Motorola ser dagens lys

Motorola er kendt for mobiler til meget rimelige priser, men samtidig for mobiler der har masser af fede funktioner og spændende teknologi. De tre nye modeller er ingen undtagelse. Motorola edge 30 ultra skulle, ifølge Motorola, da også indeholde banebrydende teknooogi og højeste opløsning i et kamerasystem. Den påstand bakker Motorola op med et hovedkamera med en sensor på 200MP, som skulle være designet til at indfange mere lys ved at kombinere 16 pixels, hvad Motorola kalder, en 2,56 mikrometer Ultra Pixel. Video på edge 30 ultra skulle understøtte op til 8K med en opløsning på over 33 millioner pixels. Motorola hævder at det er den højeste videoopløsning p åen smartphone i dag. Den understøtter også 4K HDR10+, en standard der stiller høje krav til farvenøjagtighed, lysstyrke og kontrast. Herudover har topmodellen en 50MP ultravidvinkel kameralinse, den har Macro Vision så du skulle kunne komme fire gange så tæt på motivet, sammenlignet med et standardobjektiv. Endelig har den et 2x teleobjektiv. På fronten er der et 60MP selfiekamera, hvilket ligeledes skulle høre til blandt de højeste opløsninger du kan få på et selfiekamera i dag. Processoren er en Snapdragon 8+ Gen 1 Mobile Platform, og den understøtter 5G, har AI og er optimeret til gaming. Den kommer med op til 12GB LPDDR5 RAM og op til 256GB lagerplads. Netop den nye Snapdragon-processor er godt nyt for spillefolket. For den indeholder funktionen Elite Gaming, der lover at reducere forsinkelser ved betjening af skærmen med en berøringshastighed på 360Hz. Samtidig er mobilen …. (læs mere her)