Nyheder fra gl. site

Ny budgetmobil fra Nokia

Nokia 5.4 er en 6,39″ stor Android-smartphone med HD+-opløsning og kun et lille punchhole-selfiekamera. Den er udstyret med en strømbesparende, men kraftfuld Snapdragon 662-SoC og et 4.000 mAh-stort batteri, hvilket sammen giver dig strøm nok til to dage på en enkelt opladning. Nokia 5.4 kan opgraderes til Android 11, så snart den bliver tilgængelig, den bliver opdateret med nye Android-opdateringer to versioner ud i fremtiden samt sikkerhedsopdateringer i mindst tre år. Dermed er du sikret en smartphone, som forbliver relevant – også om to år. Den nye Nokia 5.4 kommer desuden med et kamera skabt til videooptagelse. Det 48-megapixel store kamera fanger meget små detalje, og den indbyggede ”Cinema”-funktion skyder med alle filmindustriens standarder, herunder 24 fps og 21:9-format – så du kan få fede videoer med det samme. Nokia 5.4 er desuden Android Enterprise Recommended og certificeret som et godt valg til erhvervslivet. Specifikationer Navn: Nokia 5.4 System On a Chip: Qualcomm Snapdragon 662 Batteri: 4000 mAh Android-version: Android 10 (opdateringer frem til ”Android 12” – sikkerhedsopdateres tre år) Kamera: 48 Megapixel bagvendt quad-kamera (ultravide, macro, depth) Skærm: IPS 6,39 tommer, 720 x 1560 pixels Hukommelse/lagerplads: 4/64GB (plads til Micro-SD kort) De bedste priser lige nu i samarbejde med PriceRunner
Nyheder fra gl. site

Ny Nokia 5.4 har lang batterilevetid og 48MP kamera

HMD Global, der står bag de nye Nokia-smartphones, har lige snedt deres nyeste Nokia 5-smartphone på gaden. Navnet er Nokia 5.4, den har en 6,39″ stor HD+ punchhole skærm men skulle stadig være til at have med i lommen. Kameraet i mobilen består af fire kameraenheder, blandt andet et 48MP hovedkamera, som gør at du let kan zoome ind og stadig få flotte resultater. Der er også et 16MP frontkamera, der sikrer gode selfies. Nokia 5.4 har også fået indbygget “Cinema”-funktionen der filmer med 24 billeder i sekundet, altså den standard der bliver brugt i filmindustrien, og i 21:9-biografformat. Den er udstyret med automatisk colour grading, som skulle give en biograffølelse når du optager video. Samtidig kan den optage i 60 fps, så du kan sænke tempoet og virkelig nyde de flotte detaljer. Den har OZO-lydoptagelse og avanceret billedstabilisering, og er baseret på Qualcomm Snapdragon 662, der har indbygget AI til at optimere batteriforbrug. Batteriet burde ellers kunne levere en pæn levetid, for det er på hele 4.000 mAh, og Nokia siger at kombinationen af de to skulle sikre strøm i op til 2 dage. Den er udført i et polykarbonat der skulle gøre den ret robust uden at gå på kompromis med kvalitet eller holdbarhed. Mobilen kommer til Danmark d. 15. januar 2021 i en version med 4GB hukommelse og 64GB lagerkapacitet. Prisen bliver på 1.599 kroner.