IFA 2016

IFA 2016: Huawei lancerer endnu en smartphone – og en ny tablet

De nye smartphones fra Huawei har fået navnet Nova, og Huawei har to modeller at fremvise. Nova og Nova Plus. Det er dog indtil videre kun den lille Nova der dukker op på det danske marked. De nye smartphones har fået et markant nyt design, de er blevet bløde og runde i formen, og kunne med lidt god vilje godt minde om det design som Samsung forsyner deres smartphones med. Den mobil der snart rammer det danske marked, Nova, er dog ikke nogen lille smartphone. Skærmen er stadig på 5″ og har en otte kernet Snapdragon 625 processor. Den er også udstyret med et 3.020 mAh batteri og en funktion som Huawei kalder for Smart Power, der sikrer at strømmen primært bruges når der virkelig er brug for den. En slags avanceret strømstyringsfunktion, som skulle forlænge batterilevetiden. Som alle Huaweis smartphones har Nova fået en fingeraftryksscanner, som dog er en anelse mere avanceret end dem vi har set hidtil. Denne version scanner nemlig ikke kun fingeraftrykkets mønster, men også dybden af rillerne i fingeren, og Huawei kalder den da også for en 3D fingeraftryksscanner. Huawei selv siger, at det i praksis betyder, at scanneren ikke kan snydes – om det er sandt eller ej får komme an på en prøve, og mon ikke der er nogle hackere derude der godt vil gøre forsøget? Kameraet på bagsiden er et 12MP kamera, og det er meget lysfølsomt. Den funktion nåede vi faktisk selv at afprøve, og der er ingen tvivl om, at …. (læs mere her)