IFA 2016: Huawei lancerer endnu en smartphone – og en ny tablet

To nye smartphones og et tablet var på menuen da Huawei i går holdt deres store lancering. Endnu er det dog kun den ene smartphone der rammer Danmark

De nye smartphones fra Huawei har fået navnet Nova, og Huawei har to modeller at fremvise. Nova og Nova Plus. Det er dog indtil videre kun den lille Nova der dukker op på det danske marked.

De nye smartphones har fået et markant nyt design, de er blevet bløde og runde i formen, og kunne med lidt god vilje godt minde om det design som Samsung forsyner deres smartphones med.

Den mobil der snart rammer det danske marked, Nova, er dog ikke nogen lille smartphone. Skærmen er stadig på 5″ og har en otte kernet Snapdragon 625 processor.

Den er også udstyret med et 3.020 mAh batteri og en funktion som Huawei kalder for Smart Power, der sikrer at strømmen primært bruges når der virkelig er brug for den. En slags avanceret strømstyringsfunktion, som skulle forlænge batterilevetiden.

Som alle Huaweis smartphones har Nova fået en fingeraftryksscanner, som dog er en anelse mere avanceret end dem vi har set hidtil. Denne version scanner nemlig ikke kun fingeraftrykkets mønster, men også dybden af rillerne i fingeren, og Huawei kalder den da også for en 3D fingeraftryksscanner.

Huawei selv siger, at det i praksis betyder, at scanneren ikke kan snydes – om det er sandt eller ej får komme an på en prøve, og mon ikke der er nogle hackere derude der godt vil gøre forsøget?

Kameraet på bagsiden er et 12MP kamera, og det er meget lysfølsomt. Den funktion nåede vi faktisk selv at afprøve, og der er ingen tvivl om, at kameraet tager overraskende gode billeder under dårlige lysforhold.

De kommer endnu ikke til Danmark

Kinesiske Huawei præsenterede også Nova Plus, en 5,5″ version af Nova, og deres MediaPad M3, en lille tablet udviklet specielt til brugere der gerne vil arbejde med lyd.

Den større Nova er faktisk endnu mere elegant i design og har et endnu større batteri end Nova har. Vi håber at Huawei snart tager den til Danmark, for den så meget spændende ud.

MediaPad M3 er en 8,4″ tablet med en opløsning på 2.560 x 1.600, og et meget flot billede. Den er kun 3,3mm tyk og baseret på Huaweis egen Kirin 950 Octa-Core-processor.

Lyden i M3 er speciel og er udviklet i samarbejde med Harman Kardon og AKG. Den ser vi også gerne ramme det danske marked – snart tak.

Tjek priser på bredbånd

Tech-Test har indgået et samarbejde med Samlino så du kan tjekke bredbåndspriser og ikke mindst muligheder for bredbånd på din adresse.

Det er helt gratis og Samlino skal ikke bruge andet end din adresse for at levere priser til dig.

Når du har indtastet adressen i feltet herunder, bliver du sendt til Samlino, hvor du får vist resultatet, og hvor du kan indsætte flere filtre, hvis du har bestemte behov for dit bredbånd.

Kommentar til artiklen?