Editors choice

TEST: OnePlus 5 – den fedeste smartphone til dato

Det er altid spændende når et produkt formår at overraske. OnePlus har længe været en smartphone for de få. Men dens popularitet har ikke været til at undgå at lægge mærke til, og specielt med den sidste version, blev OnePlus en smartphone som alle kunne få fat i. OnePlus 5, den nyeste version, kan endda købes i fysiske butikker, noget som ikke tidligere var muligt. I Danmark var det så 3-butikkerne der fik forhandlingen, og OnePlus 5 blev hurtigt en salgsmæssig succes. Jeg har haft fat i OnePlus 5 et stykke tid, og lad mig med det samme sige – jeg er imponeret. Det er klart den bedste smartphone jeg endnu har haft fat i, og det er der et par gode grunde til: Dels har den et fedt design, en super god skærm, et vildt godt kamera og nogle funktioner som jeg ikke har set på andre mobiler. Med de ord, lad os så kigge lidt nærmere på denne lille fede mobil. Designet først OnePlus 5 er designet med en minimal kant, hvilket vil sige at skærmen fylder ret meget af fronten. Det er fedt, for selvom skærmen er 5,5”, så er selve kabinettet ikke meget større. Samtidig er det en dejlig tynd mobil, 7,25 mm hvilket ikke alene er med til at gøre den til den tyndeste smartphone fra OnePlus, det er også en af de tyndeste mobiler på markedet i dag. Afrundede kanter giver den et elegant udseende og materialet er fedt. Jeg er også nødt til …. (læs mere her)
Nyheder

OnePlus 5 nu i blødt guld

Når OnePlus 5 nu siger de lancerer deres nyeste smartphone i blødt guld, så er det naturligvis farven “Soft Gold” jeg hentyder til – hvilket også er, hvad der står i pressemeddelelsen. OnePlus 5 er i øjeblikket på testbænken her hos Tech-Test, og vi glæder os til at vise resultaterne, men indrømmet – det er den sorte mobil vi tester ikke den nye elegante Soft Gold-version. Men samtidig har designerne bag OnePlus 5 også arbejdet mere på deres sandblæsningsteknik, så finish på designet på OnePlus 5 Soft Gold er 30% finere end tidligere guld-mobiler. Hvis du ikke er til det gule pling, så kan du snart også erhverve dig OnePlus 5 i Slate Grey, præcist hvornår ved vi dog ikke. Men den gule-mobil kan du allerede nu købe. Det hører lige med til historien at OnePlus 5 Soft Gold kun fås i 64 GB-version og at den koster 3.799 kroner, mens den grå mobil også kommer i en 128 GB-version. Her kender vi dog ikke pris eller hvornår den bliver sat til salg. men da OnePlus 5 koster 4.299 kroner i standardfarven (med 128 GB), så vil jeg gætte på, at Slate Grey kommer til at ligge på samme niveau. Og du kan læse mere om OnePlus 5 her.