Mobiltest

TEST: OnePlus Nord CE 5G overrasker ikke

Hvis du ikke går så meget op i de tekniske detaljer, eller stille de store krav til hastighed eller til billedkvalitet, så er OnePlus Nord CE 5G en ganske fin smartphone. Du kan købe denne mobil for mellem 2.600 og 3.200 kroner alt efter, hvor meget plads du vil have i den, og til den pris får du præcist det du kan forvente til den pris. OnePlus selv siger at de med denne mobil har fokus på kamera, skærm og batteri, så det er naturligvis de områder jeg også har valgt at fokusere på. Men jeg har nu også valgt at kigge lidt på design, for uanset hvad, så er det førsteindtrykket når du pakker den ud og skal bruge den. Så lad mig starte der – med design. Og her gør de det ganske godt, de kære kinesere. Mobilen ligger godt i hånden og jeg kan rigtig godt lide den isblå farve, som min testmobil havde. Men så stopper det også lidt der. For OnePlus har erstattet glasbagsiden med plastik, naturligvis for at skære i prisen. Men det mærkes, og det tager markant fra det eksklusive indtryk. Skærmen er en 6,43″ fluid AMOLED-skærm på 90 Hz og en opløsning på 2.400 x 1.080 pixels. Samtidig går den næsten til kant, og det øger så det eksklusive udseende. Men præcist hvad OnePlus har gjort ved overfladen ved jeg ikke rigtigt, men den bliver langt mere fedtet og beskidt end andre mobiler jeg lige har haft i hænderne, og det frustrerer …. (læs mere her)