Editors choice

VIDEOTEST: Osmo Pizza Co – fedt spil til børn

Osmo Pizza Co er et spændende bekendtskab, for spillet er ikke bare et spil. Det lærer dine børn at tænke sig godt om. Der skal laves pizzaer, kunder skal betjenes godt, der skal regnes når der gives penge tilbage, og der skal være penge nok til at udvide og drive dit pizzaria. Spillet er ikke specielt dyrt – du kan købe det for omkring 550 kroner – og det er let at bruge. Ikke mindst fordi sværhedsgraden kan indstilles så den passer til barnets niveau. Det eneste jeg er skuffet over i spillet er oversættelserne. Når du skal give tilbage på en betaling skriver spillet “Skifte”… Det lyder som en – meget – dårlig Google Translate, og her skulle de have lagt lidt mere energi. Der er flere af disse tåbelige oversættelsesfejl, og det trækker lidt ned. Men derudover er det altså et super smart og rigtig sjovt spil.