Nyheder fra gl. site
Huawei lancerer ny smartphone i P-serien med længere batterilevetid, større skærm og AI kameraer
Mobilproducenten Huawei skyder det nye år i gang med en ny smartphone. Huawei P Smart 2019, der er det nyeste skud på stammen i P-serien, er udstyret med en 6,21 tommer stor skærm, styresystemet EMUI 9.0 og chipsættet Kirin 710, der både øger telefonens ydeevne og sætter kraft bag den kunstige intelligens i kameraerne på både for- og bagside. Derudover har telefonen 64 GB lagringsplads og et 3400mAh batteri. Ligesom sin forgænger er Huawei P Smart 2019 designet til de yngre smartphonebrugere. Ekstra lagringsplads, lang batterilevetid Med Huawei P Smart 2019 kommer du ikke til at lide af pladsmangel lige med det samme. Der er 64 GB på telefonen, så du kan knipse løs med kameraet, downloade musik til telefonen og dele indhold med dine venner på sociale medier. Derudover understøtter telefonen ekstern hukommelse med SD-kort på op til 512 GB. Huawei P Smart 2019 kommer med et 3400 mAh batteri, der sørger for, at du ikke løber tør for strøm i løbet af dagen. Ifølge Huaweis egne testresultater kan batteriet i Huawei P Smart 2019 holde strøm i op til ti timer, hvis du surfer rundt på internettet på 4G netværk, op til 18 timer med uafbrudt videoafspilning og du kan afspille musik i 96 timer. FullView-skærm Størrelsen på skærmen er øget betragteligt på den nye P smartphone med 6,21 tommer i størrelsesforholdet 19.5:9. Det hænger sammen med, at telefonens design er sat sammen på en måde, så telefonens ramme optager mindst mulig plads og derved opnår et moderne …. (læs mere her)