Nyheder fra gl. site

Huawei efterligner OnePlus

Den nye Huawei-smartphone, P Smart Z, dukker op i slutningen af juli, og har fået en full-screen skærm i fuld HD, som altså er helt uden notch, og dermed dækker skærmen hele 91% af telefonens front. Skærme er på 6,59” og udstyret med den nyeste EMUI 9 brugergrænseflade og så har den fået Kirin710F chipsettet. Den har også fået Dual Bluetooth Connection, så flere enheder kan kobles sammen på samme tid. Som vi så hos OnePlus 7 Pro, har Huawei udstyret deres smartphone med et pop-up-kamera, der kun dukker op når det skal bruges. Både det nye pop-up-kamera og det mere traditionelle kamera på bagsiden tilpasser dig automatisk lysniveauet efter omgivelsernes materialer, lysfald og farvetemperaturer. Og så har Huawei udstyret pop-up-kameraet med kunstig intelligens, som gør at kameraet f.eks. genkender og tilpasser sig de personer, der oftes fotograferes. P Smart Z’s AI Beauty, AI Backlit Photography og 3D Portrait Lighting software betyder, at smartphonen altid ved, hvad du forventer af kameraet i den givne situation. Telefonen forhandles i farverne Midnight Black, Sapphire Blue og Emerald Green. P Smart Z kommer til at koste 1.999 DKK og kan købes i Elgiganten fra den 25. juli og hos Yousee fra d. 1. august. Så hvis du vil have en prisbillig smartphone der i meget høj grad minder om den nye OnePlus 7 Pro, så har du her chancen. Du kan læse mere om specifikationerne for P Smart Z her.