Nyheder
AI-app overvåger farlige flåter på vej mod Danmark
Varmere og mere fugtigt vejr betyder, at flåter nu registreres året rundt i Danmark. Samtidig rykker nye arter fra Sydeuropa gradvist længere nordpå. Engflåten, der blandt andet kan overføre sygdommen babesiose til hunde, er allerede observeret i Hamborg og vurderes at kunne trives i klimaer helt op til Oslo, Stockholm og Helsinki. For at overvåge udbredelsen af de nye trusler har MSD Animal Health udviklet appen PetCheck. Applikationen lader brugere tage et billede af en flåt, hvorefter en indbygget kunstig intelligens analyserer motivet og identificerer flåtens slægt. Dataene indgår i et større europæisk overvågningsprojekt og vises anonymt på et digitalt kort, der opdateres løbende, efterhånden som nye fund uploades. Flåter kan være svære at få øje på, og det er især de små, unge flåter, som ofte overses. De kan overføre sygdomme til både dyr og mennesker, så det er vigtigt at tage sine forholdsregler. I Danmark er skovflåten velkendt, men flåter som engflåten er nu tættere på at slå sig ned, og de kan smitte med alvorlige sygdomme. Derfor er det vigtigt at følge med i flåternes udbredelse. Desuden er flåter aktive hele året rundt, og derfor anbefaler jeg, at hunde- og katteejere både bruger forebyggende behandling og tjekker deres hund eller kat dagligt – også i de måneder, hvor man måske ikke forventer flåter. Det kræver kun én inficeret flåt at overføre en sygdom, så forebyggelse er helt afgørende. Samtidig vil jeg opfordre kæledyrsejere til at søge rådgivning hos deres dyrlæge for at finde den mest optimale behandling …. (læs mere her)